Enhedslistens holdning til besparelser på skoleområdet

Enhedslistens holdning til besparelser på skoleområdet

30. marts 2023 - kl. 7:45 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Enhedslisten Frederikshavn-Læsø :

Midt i en uafklaret omstrukturering på skoleområdet skal lærere og pædagoger afskediges, for ikke at overskride budgettet i børne- og ungeudvalget.

Samtidig hører vi næsten hver dag, at børns og unges mistrivsel øger, som aldrig før. En af årsagerne hertil er bl.a. at antal elever pr.

voksen, selv for de yngste elever, er så høj, at det bliver umuligt at se og fremme den enkelte elev ud fra deres forudsætninger.

Det har hele tiden været ELs holdning, at de tilføjede midler skulle danne et varigt løft af kommunens skolebudget for at øge lærerdækningen efter behov og derved give dem mulighed til at sikre en kvalitativ og trivselsfremmende undervisning.

Besparelserne begrundes med stigende udgifter på især anbringelsesområdet. Disse udgifter skal selvfølgelig tilgodeses, men ikke på bekostning af, at vi forringer skolen i at kunne gøre et forsvarligt arbejde.

Skolen presses ud i endu trangere forhold end de allerede er i. Dette vil uvilkårligt medføre, at flere børn og unge, især børn som i forvejen har store udfordringer, mistrives og tabes undervejs tidligere og tidligere. Dette vil igen øge udgifterne på specialtilbudene. Denne onde cirkel gælder det om at komme til livs.

Vi mener derfor, at pengene til en forsvarlig drift og bemanding på skolerne må findes udenfor udvalgets budget.

Kommunen må turde bruge af overskuddet på kommunebudgettet, forhindre besparelserne og sætte børn og unges liv over penge.

Vi opfordrer alle, foresatte, skolebestyrelser og enkeltpersoner, som er uenige i kommunens afgørelse, om at rette en opfordring til såvel børne-og ungdomsudvalget og Frederikshavn kommunes byråd om at trække indsparingerne tilbage fra skoleområdet.

Næste byrådsmøde er onsdag, den 3. maj kl.19.00.

Man kan frit stille mundtlige spørgsmål til byrådet om forhold af almen interesse for kommunen. Den mundtlige spørgetid er kl. 18.45 forud for det ordinære byrådsmøde, der begynder kl. 19.00 eller tage kontakt via mail.

Læs mere på https://www.frederikshavn.dk/politik/byrad/sporg-byradet/

 

Arbejdsudvalget Enhedslisten

Jonas Sivesgaard,  Ellen Brodersen-Hval, Ida Skov

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Enhedslistens holdning til besparelser på skoleområdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER