
Borgmester udtræder af bestyrelsen for FF Skagen Fond
1. april 2023 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På byrådsmødet kort før jul 2021 blev borgmesteren udpeget til FF Skagen Fondens bestyrelse.
Der er siden sket ændringer i fonden, idet den ikke længere ejer majoriteten af aktierne i FF Skagen og således ikke længere er en erhvervsdrivende fond. Fondens vedtægter vil blive ændret, så de stemmer overens med de nye forhold.
Derfor vil de personer, som er særligt udpeget, fratræde bestyrelsen, herunder den til enhver tid værende borgmester i Frederikshavn Kommune.
Udtrædelsen vil ske i forbindelse med fondens årsmøde, som forventes afholdt april-maj 2023.
Byrådet har på dets møde forleden godkendt, at borgmesteren udtræder af fondens bestyrelse.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgmester udtræder af bestyrelsen for FF Skagen Fond' til en bekendt