Sæsonens 8. og sidste gang opera bio i Biografen i år
9. maj 2023 - kl. 6:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Così fan tutte er en opera af W.A.Mozart. Titlen, bevares som regel i sin italienske form, selv når operaen synges i dansk oversættelse, titlen betyder “Sådan gør alle kvinder”.
Hvor Mozart i “Figaros Bryllup” og “Don Giovanni” havde udstillet manden som den troløse, så kom turen i “Cosí fan tutte” til kvinderne.
To venner klæder sig ud som “albanere” (med overskæg) og kurtiserer hinandens forlovede for at teste deres troskab. Pigerne lader sig forføre og underskriver ægteskabskontrakter med deres nye bejlere. Til slut afslører vennerne deres sande identitet, alt bliver tilgivet, og de fire synger om det prisværdige i at kunne acceptere både medgang og modgang i livet.
Med Mozarts mest fortryllende musik sætter to mænd kærligheden på prøve ved at udgive sig for nogle andre overfor deres forlovede. Vi er ved slutningen af en fest i pigernes ret smarte loftslejlighed – alt i hvidt tilsat afrikanske masker. Danske Bo Skovhus’ truende Don Alfonso slår tonen an med det samme: Dette er ikke komedie, men derimod viser instruktøren Claus Guth os de personlige konsekvenser af partnerbyttet, hvilket resulterer i fire desorienterede mennesker i operaens afslutning, og efterhånden som handlingen bliver mørkere er det som naturen trænger sig på.
Det er pigerne der er i centrum med Isabel Leonard og Miah Perssons og drengene synges af Florian Boesch og Topi Lettipuu, og med Bo Skovhus som Don Alfonso og Patricia Petibons som Despina fuldendes en fremragende rollebesætning dirigeret af den herboende ungarnske stjernedirigent, Adam Fischer.
OperaBio: Cosi fan tutte, Salzburg festspil, 2007
15. maj kl. 19.00 med en kort introduktion før forestillingen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæsonens 8. og sidste gang opera bio i Biografen i år' til en bekendt