
Viking Jupiter ligger ved kaj 41 og AIDAnova er ved at bakke ind til Krydstogtkajen. Billedet er taget kort efter klokken 9.00.
Det blev til tre krydstogt anløb i dag!
24. maj 2023 - kl. 9:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der var planlagt to krydstogtanløb i dag, men ulykkelige omstændigheder gjorde at det blev til tre. Krydstogtskibet Britannia måtte i havn for at få en meget syg passager i land. Passageren blev hentet af ambulance helikopteren.
AIDAnova skulle have anløbet Krydstogtkajen kl. 8.00, men da den var optaget kortvarigt af Britannia kunne skibet først gå til kaj ved 9.15 tiden. Skibet afgår efter planen igen kl. 18.00.
Hun medbringer 5088 gæster, hvoraf flere end 4900 er fra Tyskland. I alt 28 forskellige nationaliteter.
Skagen er henholdsvis 8. eller 3. havn på togtet, der afsluttes i Kiel den 27. maj.
Viking Jupiter anløb Kaj 41 ved 7.30 tiden den og afgår mellem kl. 17 og 18 med kurs mod Oslo.
Ombord er der 907 gæster, hvor af 789 er fra USA. Der er desuden 35 fra Australien, 43 fra Canada og 29 fra England. I alt 10 forskellige nationaliteter ombord.
Skagen er 1. havn på dette togt
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det blev til tre krydstogt anløb i dag!' til en bekendt