Tilsagn om 1 million fra TrygFonden til projekt om fritidsjob og fællesskab

Tilsagn om 1 million fra TrygFonden til projekt om fritidsjob og fællesskab

16. januar 2024 - kl. 9:11 - af

TrygFonden har i Region Nordjylland udbudt en særpulje ”Parat til uddannelse”, der har fokus på, at flere børn og unge gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.

Jobcenter Frederikshavn har søgt puljen og fået bevilget 996.632 kr. til ansættelse af en fritidsjobskonsulent i 2 år. Projektperioden løber fra 1. juli 2024 til 30. juni 2026.

Formålet er at bruge fritidsjob som en vej til sociale fællesskaber og uddannelse. Fritidsjob har positive effekter for unge både på kort og langt sigt.

Ud over lønnen oplever de unge, at fritidsjob giver dem kompetencer, erfaringer og selvtillid, der styrker dem i fremtidig uddannelse og job. Kommunens fritidsjobkonsulent skal derfor fungere som en nøgleperson i forhold til at få unge fra målgruppen i et fritidsjob.

Målgruppen er unge i almenområdet fra 7. klasse og op til 18 år, der udviser tegn på faldende trivsel. Udover virksomhederne bliver folkeskolerne, ungdomsskolen, ungdomsklubberne, biblioteket, kultur og fritid, foreningslivet mm. vigtige samarbejdspartnere i forhold til fritidsjobkonsulenten.

Supplement til ungeguidernes indsatsmodel

Fritidsjobkonsulenten skal organiseres sammen med Ungeguiderne “SammenUng” i Den Kommunale Ungeindsats under uddannelses- og erhvervsvejledningen. Konsulentens arbejde med fritidsjob er et supplement til ungeguidernes indsatsmodel og vil skabe synergi til arbejdet, hvor de sammen kan drøfte og hjælpe de unge fra målgruppen.

Målene på kort sigt er, at flere unge får hjælp til fritidsjob. Forventningen er, at fritidsjobkonsulenten taler med mindst 150 unge i målgruppen, hvoraf ca. 35–40% får et fritidsjob. Desuden ønskes det, at flere unge i faldende trivsel taler med ungeguiderne. Forventningen er, at omkring 40% af de 150 unge henvises til ungeguiderne.

På langt sigt er målene, at færre unge oplever at stå udenfor fællesskabet. Forventningen er, at 75% oplever en forbedring. Flere unge i faldende trivsel får bedre forudsætninger for at tage en uddannelse. Forventningen er, at omkring 50% oplever en tro på fremtidige job- og uddannelsesmuligheder.

Punktet er sat på dagsordenen, når Børne- og Ungdomsudvalget mødes næste gang den 17. januar.

Tekst: Per Rye

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilsagn om 1 million fra TrygFonden til projekt om fritidsjob og fællesskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger