Status på projekt Himmel & Hav på Skolemarken

15. april 2024 - kl. 6:31 - af

Når kommunens økonomiudvalg afholder næste møde den 17. april er der bl.a. et punkt på dagsordenen med overskriften ”Status på projektet mellem himmel & hav – Skolemarken, Skagen, april 2024”.

I august 2021 besluttede udvalget at bakke op om projektet ”Mellem Himmel & Hav”. Dette projekt beskriver, hvordan Skolemarken kan udvikles. Udvalget bad på mødet i 2021 arbejdsgruppen om at arbejde videre med henblik på realisering af projektet, både med hensyn til anlæg og drift.

Arbejdsgruppen har af flere gange søgt om forlængelse af fristen – senest på mødet i januar i år. Her besluttede udvalget at udsætte fristen til ultimo marts 2024. På det møde skulle der være et skriftligt oplæg samt status på projektet økonomi.

Arbejdsgruppen har fremsendt en revideret projektillustration hvor spejllabyrinter er blevet fjernet. Efter dialog med sponsorer og fonde vurderer arbejdsgruppen, at der er størst interesse for vandinstallationen.

Økonomien er ikke på plads i det oplyste fra folkene bag projektet. Projektgruppen arbejder på at få den sidste finansiering på plads og forventer at kunne påbegynde opførelsen efter sommeren.

Inden en påbegyndelse af projektet kan ske, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området.

Direktionssekretariatet indstiller forud for mødet, at projektets realisering afklares.

 

Tekst: Per Rye

 

5 kommentarer til “Status på projekt Himmel & Hav på Skolemarken” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Status på projekt Himmel & Hav på Skolemarken”

  • Det er dejligt, at der kommer konstruktive og positive forslag frem. Når de herudover vil bidrage til at gøre Skagen til et bedre sted at være, kan det vel kun være godt.
    Jeg håber, der endelig er nogen i bytinget og andre relevante steder, der læser med på denne tråd.
    Endelig er jeg faktisk glad for at kunne være enig med Mogens Bandholm i noget.

  • Mogens Bandholm

    Skolemarken ligger hvor den ligger. Hengemt mellem kirkegården og Kappelborg – og ved en af byens mest befærdede veje. Den beliggenhed afhjælpes ikke ved Himmel og Hav projektet,

    Lad den mark være som den er. Brug den fleksibelt til forskellige formål efter idé og behov.

    Som Thomas Mose foreslår – omdan p pladsen foran Havnemester boligen til en park, et rekreativ område, det ville gøre havnefronten meget mere attraktivt,

  • H. Jørgensen

    Hvor ville jeg ønske at der var flere der bakkede op om dit forslag på havnen, det ville blive så godt. Gerne med en underskrift indsamling så skawboerne bliver hørt.

  • Torben+H+Christensen

    Sådan T.M Du har så fint beskrevet det hele før Håber at der efterhånden er flere der kan se helheden som du har beskrevet den.

  • Det er en interessant oplysning om Skolemarken og projektet her på falderebet.

    Af Bytingets hjemmeside fremgår det nu i nyhedsbrev fra april, at de har sendt en mail til Byrådet, om deres opfattelse af forløbet og beslutningen, og har ikke kunne tilslutte sig projektet, da processen ikke har involveret Bytinget.

    Jeg er bekymret for om placeringen af vandkunst er god nok på “bagsiden” af Kappelborg, med en af byens mest befærdede veje som “skille-vej” til så ambitiøst et projekt. Den opførte scene på Skolemarken har mig bekendt aldrig været benyttet, og det er der nok en årsag til.

    Kunne Skolemarken ikke være en fleksibel plads som kunne bruges til f.eks. aflastningsparkeringsplads, en skøjtebane, en torveplads, en festivalplads, et område hvor der var nogle motionsredskaber osv.

    Vi afventer fortsat spændt, at høre fra den arbejdsgruppe nu bestående af repræsentanter fra Skagen Rotary Klub og Foreningen til udvikling af Skagen levende byrum, som har arbejdet med projektet, – om motivering og baggrund for projektet, og om de mener, det er forankret blandt borgerne, og den demokratiske proces har været anvendt. Projektet blev udstillet i plancher i nogle få måneder på Kulturhuset, og det var det.

    Hvor blev ideerne fra to afholdte borgermøder af, – som Bytinget, som jeg husker det, var en stor del af?

    Er det et kunstprojekt som “Himmel og Hav” man ønsker i Skagen, eller er det blot en mindre gruppe der ønsker det?

    Driftsbudgettet viser årlige driftsunderskud på projektet på ca. 160.000 kr. efter år 3, – under forudsætning af at der kommer indtægt fra boder m.m. på 57.000 kr.

    Hvor ville jeg ønske at arealet foran Havnemesterboligen kunne komme i spil, her har vi en stor del af Skagens historie i form af “fiskeren”, – det vil kunne blive et rekreativt område i flotte omgivelser for lokale, turister, krydstogtgæster og sejlere, og en attraktion med rigtig beliggenhed i min optik.

    Jeg tillader at henvise til tidligere læserbreve, hvis man er interesseret.

    https://www.skagensavis.dk/2024/02/01/skolemarken-beliggenhed-beliggenhed-beliggenhed.html

    https://www.skagensavis.dk/2022/04/23/beliggenhed-beliggenhed-beliggenhed.html

    Med venlig hilsen
    Thomas Mose

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Status på projekt Himmel & Hav på Skolemarken' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger