Slåbrock fejrer 50 år – og siger farvel

Slåbrock fejrer 50 år – og siger farvel

18. april 2024 - kl. 6:15 - af

Slåbrock Band, legendarisk dansk satire-orkester og ofte kaldet kult, fejrer i 2024 50 års fødselsdag med en lang række koncerter. Men det er sidste chance for at opleve de gale vendelboer. For samtidig siger Slåbrock farvel og tak – det hele slutter nemlig ved årsskiftet.

Slåbrock Band huskes forståeligt nok mest af et ældre publikum for sange som ”To Gears Dissella”, ”Kilroy Was Here”, ”Truckdrøwe Maj”, ”Nørhalne” og ikke mindst ”Banko”. I 1970erne og 80erne hærgede bandet både hitlister og koncertsale og solgte masser af LP-plader. Som titlerne antyder, har Slåbrocks tekst-univers mest koncentreret sig om vendelbomålet. Succesen har ikke været mindre de seneste mange år, hvor ”koncernen” har været delt i en trio og et fem mands band, som har spillet for massevis af udsolgte huse. Og det er blevet til tre CDer over de seneste 10 år.

50 års dagen fejres officielt den sidste dag i august på Vendelbohus i Hjørring, hvor det hele også startede. Til den koncert var alt udsolgt allerede i begyndelsen af januar.

– Men alt har en ende, og vi må erkende, at vores publikum simpelthen langsomt uddør, smiler den nu 78-årige sanger, tekstforfatter, komponist, stifter og idémand, Kjeld Torbjørn, der som den eneste har været med hele vejen ud af i alt 26 musikere, der i årenes løb var med i kortere eller længere tid.

– Jeg føler mig i grunden vældig frisk, men jeg vil jo nødig stå på scenen og kigge ud over en tom sal, fordi vores publikum simpelthen er skredet i svinget, siger Torbjørn. Men jeg må så tilstå, at der er kommet rigtig mange unge til, og det er nok dem, der kaldet os kult. De har vel fået en ordentlig opdragelse derhjemme…

– Men vi må se i øjnene, at vi nok aldrig igen bliver inviteret til de helt store festivaler eller til de helt store koncertsteder. Arrangørerne er så unge i dag, at de ikke husker eller kender os. Vi er nok også Danmarks mindst prisbelønnede band – måske af samme grund? Engang lå vi på hitlisterne foran både Abba , Bee Gees og Paul McCartney og blev sammenlignet med Shu-Bi-Dua. Dengang undrede det mig altid, hvorfor Shu-Bi-Dua ikke blev sammenlignet med os

Slåbrock Band består i dag foruden Kjeld Torbjørn af Ole Albrechtsen, Torkild Mørch Albrechtsen, Michael Andersen og Mads Dybdal Andersen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slåbrock fejrer 50 år – og siger farvel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger