Nu kan naturglade børn tilmelde sig det nye hold af Junior Rangere

Nu kan naturglade børn tilmelde sig det nye hold af Junior Rangere

30. maj 2024 - kl. 6:42 - af

Frederikshavn Kommune har nu åbnet for tilmelding til et nyt hold af Junior Rangere for 18 naturglade børn. Hør mere til infoaften tirsdag 11. juni. 

18 naturglade børn mellem 11-13 år kan nu blive det nye hold af Junior Rangere i Frederikshavn Kommune.

– Formålet med Junior Rangerne er at få børnene ud i naturen for at lære om dens mange finurligheder. De bliver stillet over for udfordringer, som de skal løse sammen. På den måde lærer de både om naturen, at samarbejde og at stå på egne ben, siger Bo Storm, naturvejleder i Frederikshavn Kommune.

Kommunen holder infoaften om Junior Rangerne tirsdag 11. juni kl. 16.30-18.00, hvor alle interesserede kan deltage.

Det nye hold Junior Rangere begynder i august 2024, og holdet er færdiguddannet i marts 2025. Det koster 1195 kroner for hvert barn at deltage. Prisen inkluderer hættetrøje, t-shirt og materialer. Sidste frist for tilmelding til det nye hold er 14. juni, og tilmelding kan ske her.

En del af et europæisk samarbejde

I 2017 blev det for første gang muligt at blive Junior Ranger i Frederikshavn Kommune, som det eneste sted i Danmark.

Junior Rangerne er medlem af Europarc, som er et europæisk samarbejde for beskyttede naturområder. Hvert år uddanner Junior Rangerne mellem 16 og 20 børn. Efter endt uddannelse bliver holdet medhjælpere til årets naturarrangementer i Frederikshavn Kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kan naturglade børn tilmelde sig det nye hold af Junior Rangere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger