Skagen startede EM-bølgen!

Der er meget at se frem til i Tyskland denne sommer.

Skagen startede EM-bølgen!

6. juni 2024 - kl. 16:45 - af

Den 26. maj fandt et helt specielt event sted med Skagen som ét af hovedpunkterne. Med udgangspunkt i den EM-slutrunde, der starter lige om lidt, har én af DBUs samarbejdspartnere nemlig bedt danskerne om at samle sig omkring landsholdet forud for det kommende europamesterskab og lave deres helt egne bølger – helt fra Skagen og ned til den tyske grænse. Resultatet blev en film, der kan ses lige her, og som viser danskernes sammenholdskraft. Og det er ikke for sent at deltage. Hvis man har lyst til at være og bidrage med sin helt egen bølge sammen med vennerne, så skal man bare drible ind på www.embølgen.dk og være med.

God opbakning til de danske drenge

Det betyder nemlig meget for det danske landshold, at de har danskernes opbakning, og at de kan mærke opbakningen, og også i Skagen kender man til betydningen af at bakke op omkring den lokale sport. Sport fylder nemlig meget i gadebilledet i Skagen lige fra mountainbike, til sejlsport og så selvfølgelig fodbold og der er god opbakning i lokalsamfundet ligesom at de fleste skagboere også støtter landsholdet, når de skal til EM i midten af juni. Ser man på, hvordan betting odds for EM 2024 ser ud, så er det tydeligt, at resten af danskerne også bakker op omkring drengene i rødt og hvidt og at de håber, at de tager guldet med hjem til Danmark.

Vejen til EM 2024

EM i fodbold 2024 afvikles fra den 14. juni og frem til den 14. juli og mange har længe set frem til denne fantastiske og spændende slutrunde. Der er i alt 24 lande, der deltager, og de 24 lande er fordelt på 6 grupper. Danmark spiller i Gruppe C sammen med England, Serbien og Slovenien. Sidst Danmark mødte England ved Nations League i 2020, vandt vi. Til gengæld vandt englænderne i 2021, da EM 2020 blev afviklet et år senere end planlagt. Der burde dog ikke være det store til hinder for en dansk sejr denne gang. Både Serbien og Slovenien står stærkere, end de tidligere har gjort, men der burde stadig være en god chance for, at Danmark kommer ud på toppen i deres gruppe, og dermed går videre. Danmark spiller sin første kamp mod Slovenien søndag den 16. juni kl. 18 dansk tid.

Tyskland danner rammen

Det er Tyskland, der danner rammen om dette års slutrunde og det foregår i ti værtsbyer rundt om i landet. Det er byerne Berlin, München, Dortmund, Stuttgart, Gelsenkirchen, Frankfurt, Hamborg, Düsseldorf, Köln og Leipzig, der ligger stadioner til de forskellige kampe, og samtlige stadioner og faciliteter er blevet opgraderede og gjort klar til at være vært for den prestigefyldte slutrunde. Tyskland vandt EM tilbage i1996 og står denne gang med en stærk trup, der er klar til at give modstand og spille med i kampen om det eftertragtede EM-trofæ. Men herhjemme håber vi selvfølgelig på, at Danmarks drenge kan gentage succesen fra 1992 og bringe guldet hjem igen.

En sommer i fodboldens tegn

Danmark står nemlig også stærkt og det samme gør mange af de andre hold. Der er derfor lagt op til en basker af en slutrunde, når spillerne går på banen rundt om i de forskellige stadioner. Det er dermed bare at læne sig tilbage (eller sætte sig helt ud på kanten af sofaen, når det bliver lidt for spændende!) og heppe på de rød/hvide drenge, når de forsøger atter at bringe guldet hjem. Der er meget, der tyder på, at det bliver en lovende og meget spændende sommer i fodboldens tegn.

Uanset hvad, så er det værd at følge med, når Europas bedste hold tørner sammen, og kæmper om både sejren, æren og trofæet. De danske kampe bliver vist skiftevis på TV2 og DR og kan også streames. Så bak op og vær med til at støtte de danske drenge. Det kan nemlig mærkes – uanset om man ser med hjemme fra stuerne eller fra tribunerne i Tyskland. Så hop med på bølgen og kom ind i kampen!

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen startede EM-bølgen!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger