Sponsorstøtte sikrer gode oplevelser til medlemmerne af Skagen IK
18. juni 2024 - kl. 9:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Idræts Klub har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 16.000 sponsorkroner.
Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Skagen IK et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele16.727,87 kroner.
Man kan støtte Skagen IK ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.
”Sponsorstøtten er noget af det, der gør, at vi kan fortsætte klubbens gode udvikling, så vi er en forening, der både kan fastholde gamle medlemmer og tiltrække nye. Det gør vi blandt andet ved at sørge for, at de får nogle gode oplevelser. Vi tager afsted til forskellige cups, både i Danmark og i udlandet, og vi holder afslutninger og andre sociale arrangementer, ” siger Jesper Ryom, der er kasserer i Skagen IK.
Dobbelt støtte med OK-app
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.
Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK’s app. OK dobler nemlig støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.
Fakta om OK og OK’s sponsorstøtte:
- OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, grøn el og varmepumper.
- OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere
- OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 2.500 klubber og foreninger over hele landet.
Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sponsorstøtte sikrer gode oplevelser til medlemmerne af Skagen IK' til en bekendt