Skal vi bare lade det brænde, eller har du tænkt dig at gøre noget?

Skal vi bare lade det brænde, eller har du tænkt dig at gøre noget?

27. juni 2024 - kl. 8:14 - af

I samarbejde med Falck og de lokale erhvervsforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby sætter Erhvervshus Nord fokus på den akutte mangel på brandmænd i Skagen, Ålbæk, Østervrå og Sæby. Hvis ikke der rekrutteres flere deltids- og frivillige brandfolk, vil der uundgåeligt ske forringelser i beredskabet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for sikkerheden i vores byer, virksomheder og private hjem.

Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen understreger betydningen af at have en brandmand blandt sine medarbejdere og påpeger, at der er flere fordele ved at have en uddannet brandmand i personalet. “En brandmand på arbejdspladsen er ikke kun en sikkerhedsfordel, det viser også virksomhedens engagement i lokalsamfundet. At støtte en medarbejder i at blive brandmand, er at investere i alles sikkerhed,” siger Niels Bay Christensen.

For at skabe opmærksomhed omkring dette behov, delte fire brandmænd og deres familier i denne uge ca. 800 brochurer ud i Sæby. Brochurerne informerer om manglen på arbejdskraft, brandmandsuddannelsen, og inviterer interesserede til en lokal øvelse på Sæby Brandstation torsdag den 27. juni kl. 18.00.

Thomas Boelt, udrykningsleder for elleve stationer hos Falck, påpeger vigtigheden af rekruttering: “Uden flere brandmænd risikerer vi at stå uden tilstrækkeligt beredskab i nødsituationer. Vi har brug for mennesker, der er villige til at træde til, når det gælder. Det handler om at beskytte vores virksomheder, naboer, venner og familier.”

Som en del af dette initiativ inviterer brandstationerne i Skagen, Sæby, Ålbæk og Østervrå i samarbejde med Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Erhvervshus Nord til et eksklusivt arrangement på Brandskolen i Hvims den 21. august. Arrangementet er målrettet virksomhedsejere og -ledere, der er interesserede i at høre mere om fordelene ved at have en brandmand blandt deres ansatte.

Er du interesseret i at høre mere om arrangementet eller ønsker at tilmelde dig, kan du kontakte:

Erhvervskonsulent Inge Møller Thomsen Erhvervshus Nord, inth@erhvervshusnord.dk telefon 41448256

Tag ansvar og vær med til at sikre et trygt og sikkert lokalsamfund. Skal vi bare lade det brænde, eller har du tænkt dig at gøre noget?

For yderligere information, kontakt:

Udrykningsleder Brand, Vendsyssel Thomas Nørgaard Boelt
Mobil: +45 60 19 77 13    E-mail: thnb@falck.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal vi bare lade det brænde, eller har du tænkt dig at gøre noget?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger