Illustrationsfoto.
Tyve tømte pengeskab og kasseapparat på campingplads
25. juli 2024 - kl. 8:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Da en medarbejder mødte på arbejde mandag morgen i en butik på en campingplads på Kandestedvej i Skagen, opdagede hun, at der havde været ubudne gæster på besøg om natten.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op ind til et kontor, der hører til butikken, hvorefter de fandt nøglen til et pengeskab og tømte det. Derefter stjal de også penge fra kasseapparatet ude i butikken.
De forlod til sidst stedet igen gennem vinduet med et større kontantbeløb.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tyve tømte pengeskab og kasseapparat på campingplads' til en bekendt