Menighedsrådsvalg 17.september

Menighedsrådsvalg 17.september

20. august 2024 - kl. 6:25 - af

Hvad laver et menighedsråd?

Kirken er synlig i alle byer – ofte er bygningen den mest dominerende. Den bygning tiltrækker mange. Det gør livet i kirken også. Det liv sætter præg på lokalsamfundet. Livet i kirkerne og sognegårdene er mangfoldigt. Gudstjenesten er kernen, men derudover foregår der et væld af aktiviteter:

Fællessang – koncerter – foredrag – kirkecafe – børnearrangementer – kor og meget mere.

Faktisk er folkekirken den største kulturudbyder i Vendsyssel.

Alt dette sker i et spændende samarbejde mellem præster, øvrige ansatte og menighedsråd, hvor menighedsrådet spiller hovedrollen, og har direkte indflydelse.

Arbejdet i menighedsrådet handler også om at passe på de flotte ofte gamle, fredede bygninger.

Her deltager menighedsrådet i en spændende og lærerig proces, når der skal planlægges renoveringer og nybygninger.

Kirkegårdene er også menighedsrådenes ansvar. Og her står vi midt i forandringens tid. Nye begravelsesformer og et nyt syn på natur betyder store forandringer på de danske kirkegårde.

Også her er der mulighed for et spændende arbejde med stor indflydelse. Som medlem af menighedsrådet kan du være med til at sætte dit præg på beslutningerne.

Der er valg til menighedsrådet den 17. september. Her kan alle møde op – og alle medlemmer af folkekirken kan stemme og vælges.

Hvis kirken stadig skal være aktiv og tidssvarende er det nødvendigt at gøre en indsats – måske er det lige netop nu, at du har tid og lyst til at gøre en indsats for din kirkes liv og derigennem også for din by og dit lokalsamfund.

Valget foregår ved et møde den 17.september i dit sogn, hvor der sker opstilling og præsentation af kandidater, inden der afholdes skriftligt valg.

Har du lyst til at stille op til valget, så kontakt din lokale menighedsrådsformand, Vibeke Mose, 40870170 eller mød op den
17.september.

”Det er et spændende arbejde, der flytter noget og det er utrolig givende for en selv – det giver nye bekendtskaber og øget kendskab til den by, man bor i”, fortæller menighedsrådsformand Vibeke Mose.

Så kom og vær med. Skriv det allerede nu i kalenderen og mød op i dit lokale sogn den 17.september, lyder opfordringen.

Skagen sogn: Skagen sognehus kl.19.00
Hulsig sogn: Hulsig kirke kl.16.00

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Menighedsrådsvalg 17.september' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger