Politiske løsningsforslag. Del I. Befolkningskurven skal knækkes
2. september 2024 - kl. 9:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Af Lone Haugaard, byrådsmedlem:
På torsdag, den 5. september 2024, skal Venstres medlemmer vælge borgmesterkandidat til byrådsvalget næste år. Jeg stiller op og har i dette og kommende indlæg konkrete forslag, som jeg mener kan bidrage til at Frederikshavn Kommune vil udvikle sig positivt og løse problemer.
I de sidste 10 år – 2014 til i dag – er befolkningen i Frederikshavn Kommune faldet med mere end 2.000 indbyggere; fra 60.458 til 58.312. Det svarer til hele Strandby.
Værre endnu dækker tallene over en forskydning, hvor antallet af unge borgere falder endnu kraftigere, mens antallet af ældre borgere stiger.
For os som byråd er det en bunden opgave at ændre på dette. Hvis ikke kurven knækkes, vil Frederikshavn Kommune i al overskuelig fremtid være i en økonomisk ekstremt udfordret situation.
Skal det ændres, skal der sættes ind politisk. Ved så vanskelige problemer nytter det intet at bede en forvaltning om processer og strategier, og det nytter intet at tale ting op, der ikke leverer. Det bliver flytning af sandkorn i en situation, hvor der er brug for en gummiged.
Skal vi lykkes, er det bydende nødvendigt, at vi gør vores byer, landsbyer og landdistrikter til steder, hvor mennesker vil bo og leve i 2024 og i fremtiden, så vi både holder på vores borgere og kan blive en kommune, hvor mennesker pendler ud fra (og ikke ind til).
Jeg ser løsningsmuligheder i disse konkrete indsatser:
- Gennemføre en kraftig opgradering af gågademiljøet i Frederikshavn. Noget er sket, men hvis man tager turen over kommunegrænserne, er vi langt bagud
- Levere maksimal kommunal støtte så byudviklingen i de bedste områder i Sæby kan folde sig ud – fx de tomme fabriksanlæg på havnen, slagteriet, Sæby syd og endnu mere udvikling i Sæby Bakker
- Gennemførelse af en kraftig lempelse af de alt for vidtgående krav, som kommunen i dag stiller til byggeri i vores landsbyer. Vi skal møde initiativ i yderområderne løsningsorienteret og med et absolut minimum af krav – helt i ånd med Regeringens Landdistriktsudspil.
- Understøtte og fremme den fortsatte udvikling af Skagen. I nordisk sammenhæng er Skagen en ”enhjørning”: intetsteds eksisterer luksusturisme side om side med en industri i vækst. Vi skal forstå at skabe et grundlag, hvor både by, bosætning udefra og industri kan vækste og leve hånd i hånd. Det kræver et fokus og en ressourceanvendelse, som vi ikke hidtil har prioriteret godt nok. Og så skal Skagen selv sætte retningen
Ud over dette, så spiller også vores skole- og børnetilbud en afgørende rolle for bosætningen. Mere følger i næste indlæg.
4 kommentarer til “Politiske løsningsforslag. Del I. Befolkningskurven skal knækkes” under annoncerne.
Hvis man kører fra Skagen en tidlig morgen (halv 7 – 7-tiden), så kan man se, hvor mange arbejdende mennesker, der er på vej herop.
De fleste tager nok turen hver dag, fordi de ikke har råd til at bo her, hvilket taget huspriserne i betragtning nok ikke er så underligt.
Prøv at forestil Jer, at der var bopligt i Skagens huse; gad vide hvad folk, der køber et “sommerhus” til 10-15 millioner betaler i kommuneskat?
Måske kunne vi glemme alt om Birgit’s havn i Frederikshavn og ovenikøbet få råd til at støtte fritidsklubber inklusive, selvfølgelig, Skagen Idræts Klub 🙂
Lone Haugaards “løsningsforslag” smager lidt af “Ny vin på gamle flasker”.
Beskrivelsen af turismen i Skagen som “luksus turisme” må være en “smutter”. Den turisme vi har nu, er alt andet end det jeg forstår ved, hvordan turisme politiken burde være –
Politisk Definition af Bæredygtig og Ansvarlig Turisme med Fokus på Overturisme, Miljø og CO2-forurening.
Bæredygtig og ansvarlig turisme bør stå som et centralt element i den globale indsats mod overturisme, miljøforringelse og CO2-forurening.
Turismen er en af de største industrier i verden, men dens hurtige vækst har medført alvorlige udfordringer, herunder overturisme, som kan føre til uoprettelig skade på naturressourcer, kulturelle vartegn og lokale samfund.
Dette skaber en ubalance, hvor de umiddelbare økonomiske fordele ved turisme bliver opvejet af de langsigtede omkostninger for miljøet og det sociale væv.
Overturisme er et voksende problem, hvor turistdestinationer bliver overfyldte til det punkt, hvor lokale beboeres livskvalitet og miljøet lider. De mest populære destinationer ser en stigning i affald, ødelæggelse af økosystemer, og presset på infrastruktur bliver uholdbart.
For at håndtere dette er det nødvendigt at implementere politikker, der regulerer antallet af besøgende, beskytter sårbare områder og sikrer, at turismen ikke underminerer de naturlige og kulturelle ressourcer, der gør destinationerne attraktive.
Miljøpåvirkningen af turisme er også markant.
Turisme bidrager væsentligt til CO2-udledninger, især gennem lufttransport og anløb af krydstogtskibe, som udgør en stor del af en rejses samlede kulstofaftryk.
For eksempel forventes det, at Skagen vil modtage 55 krydstogtskibe i 2024, hvilket potentielt kan stige til 75 i 2025 og 95 i 2026.
Denne udvikling skaber alvorlige bekymringer omkring luft- og vandforurening samt belastning af lokal infrastruktur. For at tackle dette problem bør der være en fokuseret indsats på at fremme klimavenlige rejseformer, begrænse antallet af krydstogtskibe og investere i bæredygtig infrastruktur.
Det er afgørende, at politikere og turistindustrien arbejder sammen for at fremme lavemissionsrejser og udvikle strategier for at reducere turismens samlede CO2-udledning.
Politisk ansvarlighed i turismen kræver også, at vi adresserer de sociale konsekvenser af turismens vækst. Lokalsamfund skal inddrages i beslutningsprocesserne, og turismeindtægterne skal fordeles retfærdigt, så de gavner både lokale beboere og bevaringen af kulturelle og naturarvssteder. Dette kan omfatte implementering af skatter på turisme, som kan geninvesteres i miljøbeskyttelse og lokale udviklingsprojekter.
Erik de tænker ikke vil kun høre sig selv. Syntes mere at kommunen skulle presse nt trafik. Så folk kan møde på arbejde til tiden hvis de tror de kan få tilflyttere til kommunen så skal de se indad og lære af det og sørge for ungdommen kan lidt uden for frederikshav. Men jo udland for byrådet
Kære Lone
du skriver at befolkningskurven skal knækkes
særligt unge mennesker
du stemte for at tilskuddene skal stoppes
til Skagen Stadion og Ålbæk Stadion
hvad skal de unge så lave
da fodbold for drenge og piger
står øverst på deres ønskeliste
tænker du på hvad der foregår
nord for Frederikshavn
du var en af mine farvoritter til borgmester posten
men nu er jeg i tvivl
👍👍🇩🇰🇩🇰