Socialdemokrater kommenterer på Lone Haugaards indlæg

Socialdemokrater kommenterer på Lone Haugaards indlæg

5. september 2024 - kl. 6:39 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra socialdemokraterne i Børne- og Ungdomsudvalget, næstformand Kasper Bagnkop, Anders Christiansen, Susanne Venø, Tina Kruckow og Maria Gade Dorf.

Lone Haugaard (V) skriver i indlæg den anden dag, at flere kolde hænder skal ud fra rådhuset og ud i skoler og daginstitutioner, og der skal gives mere frihed til ledelsen det enkelte sted.

I denne byrådsperiode har vi i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor Lone Haugaard også er medlem,  truffet flere beslutninger, som netop har givet mere frihed ud lokalt og styrket beslutningstagen tæt på barnet.

Vi har givet ejerskabet tilbage til den enkelte i skole, idet vi har nedlagt distriktsskolerne og lavet selvstændige skoler. Konsekvensen af dette er lige præcis at beslutninger træffes ude blandt dem, som kender børnene bedst. Det lokale ejerskab kunne vi socialdemokrater i B&U ihvertfald tydeligt fornemme på ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter, da vi i efteråret var på besøg på alle de ti nye skoler. 

Frederikshavn Kommune er en del af den mangfoldige folkeskole, hvilket har til formål at skabe en folkeskole for alle børn, med hensyntagen til det enkelte barns behov, og derved styrke børnenes læring og trivsel.

På dagtilbudsområdet er der ligeledes lokal ledelse, hvor de beslutninger der vedrørende det enkelte barn igen træffes blandt de medarbejdere, som er tættest på børnene. Støtte/ressource pædagogerne er flyttet ud til enkelte institutioner, hvor de understøtter personalet i deres arbejde med børnene. 

For at det fagligt dygtige personale ansat på skoler og i daginstitutioner kan koncentrere sig om præcis det arbejde, de er ansat til, er det vigtigt, at der er en administration, som kan understøtte og give sparring, samt tage sig af det rent administrative omkring daginstitutioner og folkeskoler. De ansatte i administrationen er altså for os en lige så vigtig del i slutmålet, nemlig børnene trivsel.

Overordnet tænker vi i Socialdemokratiet at ressourcer er fordelt på den helt rigtige måde.

Vi værdsætter alle ansatte, vi skelner ikke mellem varme og kolde, men ved at alle ansatte bidrager til det, de er ansat til. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialdemokrater kommenterer på Lone Haugaards indlæg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger