Christina Lykke SF: Dårlig tone og konflikter får folk til at løbe skrigende væk

Christina Lykke SF: Dårlig tone og konflikter får folk til at løbe skrigende væk

24. oktober 2024 - kl. 6:21 - af

Den dårlige tone og det høje konfliktniveau får da folk til at løbe skrigende væk.

Det her læserbrev er stilet til alle uanset politisk ståsted.

Om lidt mere end et år står vi over for et vigtigt kommunalvalg, og der er mere end nogensinde behov for, at flere engagerer sig aktivt i lokaldemokratiet.

Kommunalpolitik handler om de nære ting: skoler, veje, ældrepleje og fritidsaktiviteter osv. Det er beslutninger, der påvirker os alle i hverdagen, og derfor har vi brug for et bredt udsnit af befolkningen til at repræsentere os

Frederikshavn Kommune står over for nogle svære udfordringer i de kommende år. Vi oplever pres på velfærden og faldende befolkningstal. Samtidig er vi nødt til at finde nye veje til at tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og sikre en grøn omstilling. Alt dette kræver politisk handling og et stærkt lokaldemokrati, der afspejler de mennesker, der bor her.

At stille op til kommunalvalget er ikke forbeholdt dem, der allerede har erfaring med politik. Det handler om at have en vilje til at gøre en forskel for vores fællesskab og vores fremtid. Frederikshavn har brug for, at vi står sammen og finder løsninger, der kan vende udviklingen. Hvis du brænder for vores by, så overvej at stille op. Vi har brug for dig!

Lad os tage ejerskab over vores fælles fremtid og skabe et Frederikshavn, hvor vi alle trives.

2 kommentarer til “Christina Lykke SF: Dårlig tone og konflikter får folk til at løbe skrigende væk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Christina Lykke SF: Dårlig tone og konflikter får folk til at løbe skrigende væk”

  • Jette Rasmussen

    Helt enig med dig Hanne. Det studsede jeg også over.

  • Hanne+Ankerstjerne+Aavang

    Hej Christina.
    Interessant at du ønsker et Frederikshavn, hvor alle trives. Burde du ikke skrive Frh. Kommune?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Christina Lykke SF: Dårlig tone og konflikter får folk til at løbe skrigende væk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger