Brovandeskolen har forstærket sig med nye kompetencer
26. oktober 2024 - kl. 10:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Brovandeskolen har ansat nye undervisningskræfter, der matcher skolens værdier og samtidig bidrager til, at der kan bygges videre på skolens stærke profil og vores ambition om at skabe områdets mest attraktive skole.
“Med tilgangen af Ingibjørg Torsdottir og Jeppe Jelsbak Lübbert, som er valgt ud af et stærkt felt af ansøgere, er vi blevet bekræftet i, at Brovandeskolen er en attraktiv arbejdsplads. Det ser ud til, at vi har ramt den gode og vigtige balance mellem nye og ”gamle” kræfter ift. at vi som skole har et ståsted, men samtidig er under udvikling,” siger skoleleder Jesper Jensen.
Ingibjørg, som primært er i indskolingsområdet er linjefagsuddannet i dansk, matematik, historie og samfundsfag og har dertil en stor passion for idræt og bevægelse., har været på Brovandeskolen siden august.
Jeppe, som primært er på mellemtrinnet i dette skoleår, er linjefagsuddannet i musik, idræt og samfundsfag, begyndte på Brovande skolen medio oktober. Ud over undervisningen, faciliterer Jeppe også skolens elevråd, som skolen kontinuerligt arbejder på at give en voksende demokratisk indflydelse på skolens hverdag og udvikling, ved at understøtte at børne- og ungeperspektiverne bringes tydeligt frem.
“Med disse ansættelser er jeg sikker på, at skolen fortsat holder sig relevant og fortsætter den gode udvikling”, slutter Jesper Jensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brovandeskolen har forstærket sig med nye kompetencer' til en bekendt