En elev fra Skagen Skole vinder en cykel i ”HUSK lyset”-kampagne

En elev fra Skagen Skole vinder en cykel i ”HUSK lyset”-kampagne

16. december 2024 - kl. 8:13 - af

Pavlo Ziuzin, Skagen Skole og Andrada Bujoreanu, Dybvad Skole, blev i sidste uge overrasket med en spritny cykel i Trafiksikkerhedsudvalgets skolekampagne ”HUSK lyset”.

I uge 48 har Trafiksikkerhedsudvalget besøgt Skagen Skole, Gærum Skole og Dybvad Skole for at tjekke lys og reflekser på elevernes cykler. 

I alt er ca. 100 cykler blevet tjekket, og forud for besøget modtog forældrene et brev for netop at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at børnene er synlige i trafikken. Det gælder naturligvis en for- og baglygte på cyklen, men det er også lovpligtigt med de rette reflekser. Faktisk nedsætter de rigtige reflekser risikoen for at blive påkørt i trafikken med 85%.  

Tjekliste til lovpligtige lys og reflekser på cyklen

  1. Er der reflekser på pedalerne?
  2. Er der en rød refleks bagpå?
  3. Er der en hvid refleks foran?
  4. Er der gule reflekser i hjulet eller hvide refleksstriber på siden af dækket
  5. Er der en hvid forlygte?
  6. Er der en rød baglygte?

To cykler og biografbilletter på højkant 

Som led i kampagnen har to elever vundet cykler og andre har vundet biografbilletter. Alle elever med styr på lygter og reflekser deltog i lodtrækningen, og til de elever, der manglede lys og/eller reflekser, udleverede Trafiksikkerhedsudvalget det til dem.

Reflekser gør en vigtig forskel 

Ud af alle de cykler, der blev tjekket, havde 70 % helt styr på de lovpligtige lys og reflekser, mens 30 % manglede en eller flere dele fra tjeklisten. 

Det var ganske få, som ikke havde lygter på cyklen, men der er fortsat brug for, at langt flere bliver opmærksomme på også at tjekke reflekser, fordi de gør en vigtig og væsentlig forskel for synligheden i trafikken. 

 
 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En elev fra Skagen Skole vinder en cykel i ”HUSK lyset”-kampagne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger