Nye regler, takster og afgifter for bilister i 2025

Illustrationsfoto

Nye regler, takster og afgifter for bilister i 2025

4. januar 2025 - kl. 8:30 - af

Højere brændstofafgift, et nyt blink i trafikken og byzoner kun for elbiler. Det er blot nogle af de nye ting, der venter eller kan vente bilisterne i det nye år.
FDM har samlet et overblik over de nye regler og afgifter for 2025.

Det nye år byder vanen tro på forandringer for danske bilister. Nogle ændringer er allerede trådt i kraft fra 1. januar, mens andre først vil blive indført i løbet af året. Ændringerne dækker bl.a. over nye regler for dæk i vinterføre, zoner i byer uden adgang for benzin- og dieselbiler og 17-årige, som nu må køre uden ledsager. Det viser FDMs gennemgang af de nye regler og afgifter for det kommende år:

  • Nulemissionszoner nu tilladt i alle danske byer
  • Nyt grønt opmærksomhedsblink i trafikken
  • Krav om vinteregnede dæk
  • Højere afgifter på benzin og diesel
  • Billigere at betale med kort og kontant på Storebæltsbroen
  • 17-årige må køre uden ledsager
  • 3-års-regel om fornyelse af kørekort fjernes

Mest mærkbart er, at det er blevet lidt dyrere at tanke bilen. Helt som i 2024 har brændstofafgiften nemlig allerede taget et hop. I år med 4 procent eller hvad der svarer til 23 øre pr. liter benzin. Kører man 20.000 km årligt svarer det til en merudgift på 293 kr. i 2025.

Mere komplekst er regnestykket for dieselbilister, der bliver ramt hele tre gange. I FDMs beregninger ser de frem til en samlet afgiftsstigning på 1,05 kr. pr. liter. Dog nedsættes udligningsafgiften samtidigt for at kompensere for 65 øre af stigningen.

2025 er også året, hvor kommuner nu har mulighed for at indføre afgrænsede såkaldt nul-emissionszoner, hvor der kun må køre el- og brintbiler. FDM mener, at det er en dårlig idé med forbudszonerne, da ni ud af ti personbiler endnu er benzin- eller dieselbiler.

”Vi ser med bekymring på de kommende nul-emissionszoner, som vil kunne lukke dele af byerne for et flertal af byernes egne borgerne, nemlig dem som kører i en benzin- eller dieselbil. Lægger man dertil, at zonerne miljø- og klimamæssigt er ren symbolpolitik uden mærkbare positive effekt, vil det næppe skabe forståelse for den grønne omstilling måske snarere tværtimod,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

Af andre af årets forventede nye regler er det grønne blink, som bilister fra 2025 vil kunne møde i trafikken. I første omgang som et forsøg. Blinket er tænkt som et såkaldt opmærksomhedsblink, der skal hjælpe frivillige livreddere som hjerteløbere hurtigere frem i trafikken. Regeringen vil også sløjfe den såkaldte ledsagerordning, så 17-årige nu må køre alene i bilen. Dog kun mellem kl. 05.00 – 20.00. Baggrunden er et ønske om at øge mobiliteten for de unge.

Endelig ser det ud til, at der efter års diskussion nu bliver krav om såkaldt vinteregnede dæk i vinterføre. Kravet vil ud over vinterdæk formentlig også tillade helårsdæk, mens der vanker bødestraf, 1.000 kr. pr. dæk, for at køre på sommerdæk.

Læs mere om alle ændringerne for bilisterne i 2025 på fdm.dk

3 kommentarer til “Nye regler, takster og afgifter for bilister i 2025” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Nye regler, takster og afgifter for bilister i 2025”

  • Jørgen lynegaard

    Jeg kan ikke se statens fidus med at gøre forskeld på borger i landet.man belønder elbil brugere med mindre vejafgifter trods deres mere belastning på vejnettet,støre forurening dæk støj og støv samt mere udledning af farlig støv fra bremser,på grund af meget støre egenvægt.Før i tiden betalte man en afgift efter vognens egenvægt.nu har vi i Danmark indført to slags borgere.

  • Mohammad Kamel

    Det er meget dårligt at tvinge folk til at købe el eller hybrid biler med at forhøje afgifter på både diesel og benzin.

  • Linda Thomsen

    Virkelig en dårlig idé med udelukkelse af mange bilister fra deres hjemsted det vil bare skabe parkerings kaos i andre bydele og mange har betalt dyrt for deres biler gennem tiden og så må de pludselig ikke køre i deres egen bydel! Det er da virkelig kedeligt at de skal finde nye boliger!

    God idé med vinterdæk/helårsdæk det burde have været indført for mange år siden!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye regler, takster og afgifter for bilister i 2025' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger