Kystmuseet i Skagen.
Foredrag – Hirsholmene under besættelsen
7. januar 2025 - kl. 6:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 16. januar slår vi dørene op til en spændende foredragsaften i museumscaféen på Kystmuseet Skagen i godt selskab med Kenneth Kristensen.
Til foredraget giver Kenneth en fascinerende beretning om det lille øsamfunds oplevelser på og omkring Hirsholm under besættelsen.
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 undgik det lille samfund på Hirsholmene heller ikke tyskerne, idet der blev stationeret flere soldater på øerne end der var indbyggere. På trods af dette, så kom øboerne gennem besættelsen uden alvorlige konfrontationer med besættelsesmagten. De blev dog også vidne til krigens grumme alvor mens den stod på. Soldaternes tilstedeværelse på to af øerne ser man den dag i dag i form af betonbunkere.
Dette foredrag er et forsøg på at klarlægge hvorfor Hirsholmene var så vigtig for tyskerne under besættelsen, og hvilke aktiviteter de havde på øerne, hvilken indflydelse det havde på indbyggere og gæster, samt hvilke hændelser der udspandt sig på og omkring Hirsholmene.
Det er et eksempel på, hvordan danskerne og de tyske soldater på en lille ø under besættelsen, havde en fælles interesse i at få dagligdagen til at fungere under de givne forhold.
Arrangementet finder sted kl. 19:00-20:30. Billetter til foredraget kan købes på Kystmuseet Skagen eller online via museets webside.
Velkommen til en spændende foredragsaften på Kystmuseet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag - Hirsholmene under besættelsen' til en bekendt