Arkivfoto. SkagensAvis.dk.
Krydstogt i Skagen skaber værdi mange flere steder, end du lige tænker
9. januar 2025 - kl. 8:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Opgaver for krydstogtskibene har udviklet sig til en langt større del af forretningen, end virksomhederne regnede med fra starten.
For 25 år siden startede Skagen op som krydstogtdestination, og de færreste havde nok forudset, hvor stort krydstogt ville blive for Skagen.
Krydstogtanløb har udviklet sig til at være en vigtig del af forretningen for en række virksomheder. Med arbejdsopgaver, du måske ikke lige tænker på, når skibene er i havn.
Det kunne være, at en foredragsholder eller besætningsmedlemmer skal køres fra Skagen til Aalborg Lufthavn. Eller at en lift skal anbringes på krydstogtkajen, så skibets personale kan pletmale i løbet af anløbsdagen. En reservedel bliver leveret fra en lokal leverandør. Trosser bliver taget. Affald kørt væk. Og mere synligt i gadebilledet kører busser rundt i byen – nogle på vej ud til Grenen andre kører syd på til seværdigheder i Frederikshavn og Dronninglund.
Med siden starten
Flere af virksomhederne har været med lige fra starten i 1999. Det gælder for eksempel Saga-Shipping, JC Turist, Truck-kompagniet Skagen og Skagen Stillads & Liftudlejning.
John Christensen ejer busfirmaet JC Turist i Aalbæk, og han husker, hvordan der for 25 år siden kom 5-6 skibe ind på en sæson. Siden da er antallet af anløb steget og steget, og 2025 ser ud til at blive det største anløbsår nogensinde.
– Jeg havde slet ikke regnet med, at krydstogt ville blive så stort. I 2025 har 80 skibe meldt deres ankomst, og kørsel med krydstogtgæster er blevet en vigtig del af butikken – omkring 15 procent vil jeg anslå, oplyser han.
I 2025 forventes det første skib allerede 15.februar, og sæsonen slutter efter planen 4.november. Der kan komme op mod 190.000 gæster.
John Christensen anslår, at han når 2025 er ovre vil have kørt med 30-40.000 gæster i shuttlebusser fra krydstogtkajen og ind til centrum og i busser ud til Grenen. Desuden har han opgaven med at indleje busser fra andre firmaer, så Cruise Skagen altid har de busser, de har brug for.
– At arbejde for Cruise Skagen er en spændende opgave. Vi er glade for fortsat at være med, og synes det er så positivt, at Skagen i dag er Danmarks næststørste krydstogtshavn efter København. Det er gået over al forventning, siger John Christensen.
Agent er tovholder
Der er et hav af opgaver- store som små- når et skib kommer til Skagen. Som tovholder bruger man agenter for eksempel fra Saga-Shipping, hvor Peter Møller er direktør. Han er med i bestyrelsen for Skagen Havn/ Cruise Skagen, er formand for Service Team Skagen og Skagen Havns Arealforening. Så han ved om nogen, hvad krydstogt bidrager med og betyder for en by som Skagen.
– Det er gået den helt rigtige vej, og at vi fik krydstogtkajen i 2015 er helt fantastisk. Samtidig er det vigtigt, at vi i Skagen taler sammen og forstår hinandens behov, for byen og havnen er afhængig af, at vi tager imod gæsterne på den bedste måde, siger han.
Kort fortalt hjælper agenter med alt, der ikke vedrører passagerne direkte. Peter Møller nævner: Lodsbåd, information til myndigheder, taxa og bus til de ansatte, bestille et hotel og som de mere kuriøse opgaver, at skaffe 150 kg hvide asparges.
Der kan komme andre ønsker fra skibet med kort varsel, og i Skagen bliver de løst. Serviceniveauet er højt.
Saga-Shipping er som sagt dem, der modtager en liste fra skibet om konkrete opgaver. De kontakter så for eksempel Søren Fynbo fra Truck-Kompagniet Skagen. Søren Fynbo sørger for, at der hver eneste gang er folk klar til at tage trosserne, når skibet lægger til kaj. Er det et stort skib bruger man op til seks mand.
– Derefter skal vi måske køre affald væk eller aflevere proviant, siger Søren Fynbo.
Hyrer folk ind til opgaverne
Truck-Kompagniet Skagen ejes af Werner Larsson Fiskeeeksport A/S, som Mads Larsson står i spidsen for. Han oplyser ligesom mange andre af Cruise Skagens samarbejdspartnere, at cruise bidrager som en del af forretningen. Opgaverne er med til at skaffe arbejde til de 30-35 ansatte, der er tilknyttet Truck-Kompagniet Skagen og som for eksempel har travlt med krydstogt om sommeren og i fiskeindustrien i november og december.
For virksomhederne i Skagen er krydstogt blevet noget, de regner med.
Et ekstra ben at stå på. Sådan betegner Jens Venøbo fra Skagen Stillads & Liftudlejning arbejdet med krydstogtsskibene.
– Vi hjælper med alt det udvendige på skibet i højden. Det er opgaver, som folk nok ikke tænker på i forbindelse med krydstogtanløb i Skagen. Når skibet er i havn kan der være behov for pletmaling, eller måske skal en redningsflåde ses efter, oplyser Jens Venøbo.
Han bruger afløsere og freelancere, som hyres ind til opgaven. Der kan være brug for to lifte med en mand i hver til at styre. De senere år har flere og flere skibe ifølge Jens Venøbo planlagt med vedligeholdelsesarbejde i Skagen, da der er plads på krydstogtskajen. Han ser helt klart udviklingspotentiale i sit firma med det forventede antal anløb i den kommende sæson.
– Jeg har faktisk besluttet at ansætte en mand pr. 1 januar 2025, siger han.
Jens Venøbo har hidtil været eneste fastansatte i Skagen Stillads & Liftudlejning. Han er 31 år, bor i Skagen og er far til to små børn på 2 og 4 år.
– For at vi kan fastholde yngre mennesker som mig i Skagen er det vigtigt, at vi skaber arbejdspladser, så vi har noget at leve af. Det er opgaverne for Cruise Skagen med til for mit firma, pointerer han.
De er gode gæster
Maria Groes Eldh er Salgs- og Marketingschef på Nordjyllands Kystmuseum. Cruise Skagen udbyder i tæt samarbejde med Nordjyllands Kystmuseum en tur til Frederikshavn med besøg på Kystmuseet Bangsbo Fort og besættelsesudstillingen på Kystmuseet Bangsbo, som de kalder World War II. Derudover får Kystmuseet også mange individuelle cruisebesøgende og cruisegrupper på Kystmuseet Skagen.
– Vi er meget glade for krydstogtgæsterne. De er begejstrede og har mange spørgsmål, siger Kenneth Kristensen fra Bangsbo Fort, der har oplevet fremgang i besøgstallet og gerne tager imod endnu flere gæster.
Tyskere var i 2024 klart den største nationalitet blandt krydstogtgæsterne i Skagen, og de har også i stigende antal booket turen ”World War II”.
– Holdene af tyske gæster bliver større. For to år siden kom der 25 på et hold. I 2024 var de 40 på et hold, og vi mærker et behov for at få svar på nogle spørgsmål omkring 2. verdenskrig. For eksempel spørger de om, hvad danskerne synes, om tyskerne under besættelsen, forklarer Kenneth Kristensen.
– Amerikanerne vil gerne vide, hvorfor danskerne ikke kæmpede under 2. verdenskrig. Og kommer de ned på Bangsbo Museum og ser vores vikingeskib Ellingåskibet er de dybt imponerede, oplyser Kenneth Kristensen.
Maria Groes Eldh har til denne artikel fundet besøgstallene frem for krydstogtsgæster. Tallene er fra maj til oktober 2024. Der var 1.086 cruisebesøgende på Bangsbo Fort og 3.340 cruisegæster besøgte Kystmuseet i Skagen.
21 procent af gæsterne
I procent svarer det til 21 procent af det samlede antal besøgende i Skagen og 5 procent på Bangsbo Fort.
– For Kystmuseet Nordjylland batter krydstogtsgæster noget i vores statistik, siger Maria Groes Eldh.
De har også oplevet en ekstra gevinst efter besøgene. Gode anmeldelser på Tripadvisor som er med til at øge kendskabet til Nordjyllands Kystmuseum.
– Gæsterne tager mange billeder, og det giver os gratis PR, siger Maria Groes Eldh og Kenneth Kristensen.
Længst væk fra Skagen Havn ligger Voergaard Slot ved Dronninglund. Her er Janne Tornvig Bak besøgschef. Hun ved, at de amerikanske gæster er meget begejstrede over at gå rundt på et slot, der er 500 år gammelt.
– Når de er på en rundvisning kan vi tydeligt mærke, hvor sjovt, de synes, det er, at vi har så utroligt mange ting, og alt med en historie begejstrer dem. Det er fantastiske og positive gæster, som vi vil gøre meget for at få på besøg, selvom de skal køre lidt langt.
På Voergaard har de cirka 12.000 gæster, som får en rundvisning. 2000 af dem er krydstogtgæster, så de udgør ifølge Janne Tornvig Bak en betydningsfuld del, og hun kunne ønske, at der også var krydstogtgæster til at opleve den smukke juleudstilling ”Jul på Voergaard.”
Fleksibilitet er vigtig
Listen af nordjyske virksomheder og seværdigheder, som har glæde af Cruise Skagen er endnu længere. De kan sætte kryds i kalenderen på de dage i 2025, hvor skibene har meldt deres ankomst. Hvad opgaverne præcist består i ved de dog først med kort varsel. Alle er og skal være fleksible, venlige og løsningsorienterede. Den grundlæggende imødekommende indstilling er en vigtigt grund til, at rederierne vender tilbage til Skagen og nye kommer til.
Hvad de næste 25 år byder på, kan være svært at forudse. Men de kommende år vil der i hvert fald være masser af arbejdsopgaver for folk i og udenfor Skagen.
Tekst og foto: Marianne Isen.
John Christensen har kørt med busser for Cruise Skagen siden starten, og det har udviklet sig til en væsentlig del af hans forretning.
”Et ekstra ben at stå på” Sådan betegner Jens Venøbo fra Skagen Stillads & Liftudlejning arbejdet med krydstogtsskibene, som han sætter stor pris på.
Maria Groes Eldh er Salgs- og Marketingschef på Nordjyllands Kystmuseum, der har flere afdelinger heriblandt Bangsbo Fort i Frederikshavn. Her er Kenneth Kristensen daglig leder og omviser.
Peter Møller er involveret i Cruise Skagen på flere måder: Som leder af Saga-Shipping, medlem af Skagen Havns bestyrelse, formand for Skagen Havns Arealejerforening og ikke mindst formand for Serviceteam Skagen med 45 medlemsvirksomheder.
Truck-kompagniet Skagen ledes af Søren Fynbo, t.v. og ejes af Werner Larsson Fiskeeksport A/S, som Mads Larsson er direktør for. Truck-kompagniet har blandt den faste opgave hver gang at tage trosserne fra krydstogtskibene.
Besøgschef Janne Tornvig Bak fra Voergaard Slot oplever, at gæsterne er meget begejstrede over, at de går rundt på et 500 år gammelt slot.
9 kommentarer til “Krydstogt i Skagen skaber værdi mange flere steder, end du lige tænker” under annoncerne.
Loading ...
@ Jane Bengtsen
Fakta om København
“Over 400 for tidlige dødsfald og over en kvart million sygedage er en del af prisen for luftforureningen i Københavns Kommune, viser ny rapport”
Jane Læg nu pennen på hylden og nyd livet i stedet for alt det jammer.
MVH
Poul
@ Jane Bengtsen
Nu er vi igen nået dertil om “hvad er højest Rundetårn eller et tordenskrald.
Du skriver nedenstående
“Jeg har som mange andre bevæget mig en hel del rundt i bl.a. København og har kunnet glæde mig over, at det er blevet lettere at trække vejret uden at få en masse trafikos ned i lungerne.”
Det er da det værste vrøvl, som er skrevet i nyere tid.
MVH
Poul
Kære Inger Støtt
Du har ret, når du siger, vi læser artiklen forskelligt, og vi ser nok også fundamentalt forskelligt på begrebet “rettigheder og pligter” i et samfund. Du har også ret i, at det kan være et helvede at bevæge sig rundt som både bilist og cyklist i Kbh. Jeg tør personligt ikke sætte mig på en cykel derovre.
Men alle større byer (også Frederikshavn!) arbejder koncentreret hen imod at begrænse forureningen i byen, bl.a. ved at forbyde busser, som kører på fossilt brændstof.
Jeg har som mange andre bevæget mig en hel del rundt i bl.a. København og har kunnet glæde mig over, at det er blevet lettere at trække vejret uden at få en masse trafikos ned i lungerne.
Om detailhandlen har det godt, afhænger vist af øjnene, der ser, og ørerne, som hører. Ikke alle virksomheder har glæde af krydstogtturister. Nogle lever decideret af deltidsturister, feriegæster med flere overnatninger og skagboer – og ofte i netop den rækkefølge. Jeg tror, vi er enige om vigtigheden af disse grupper? Men nok ikke prioriteringen, for jeg er af den opfattelse, at det først og fremmest er dem, vi skal tage hensyn til i dagligdagen, både miljø- og trafikmæssigt.
Kommentar til Jane Bengtsen
Uden tvivl læser jeg artiklen anderledes end du.
Jeg ser ingen udtalelser om, at der tjenes ”styrtende mange penge” på krydstogtturismen, og må derfor tolke din udtalelse herom, som et udokumenteret postulat!
Det er, som du senere i din kommentar konstaterer, ikke en privat ”entreprenøropgave” at trafiksikre Skagen; men derimod Vejdirektoratet og Frederikshavn Kommune.
Jeg er ikke vidende om, at man i andre byer af Skagens størrelse har lukket for trafik af hensyn til cyklister og andre bløde trafikanter. Jeg er derimod vidende om, at cyklister i f.eks. København– herunder eldrevne ladcyklister med eller uden børn – ikke mener, at færdselsloven gælder for dem. De er af den opfattelse, at alle – herunder bløde trafikanter som fodgængere, har ubetinget vigepligt over for dem, uagtet hvad færdselsloven end tilskriver. Mig bekendt bryder ingen trafikselskaber i Skagen færdselsloven ved deres transport af krydstogtturister.
Hvilken undersøgelse/statistik henviser du til, når du postulerer, at skagboer og deltidsskagboer som konsekvens af krydstogtturismen ikke længere handler i Skagen by, men på nettet? Meget kan man tillægge krydstogtturismen i Skagen, men at påstå, at dette fænomen er årsag til en øget nethandel er decideret ”ude i hampen”. Uden turisme havde Skagen slet ikke det flotte udbud af detailhandel, som vi skagboer skal lære at sætte pris på ved at handle i byen.
Du mener at have beviser for dit postulat, idet du har hørt én enkelt ældre herre ytre, at ”han nærmest følte sig til ulejlighed, når han kom ned i byen midt på dagen om sommeren”. Jeg tror ikke, at mange skagboer og deltidsskagboer kan slås i hartkorn med denne udtalelse og dit postulat herom kan kun sammenlignes med: ”En svale gør ingen sommer”.
Du slutter dit indlæg med, at du ikke har noget imod, at folk tjener penge! Men du synes, at disse (hvem de så end er?) har en økonomisk forpligtelse i forhold til, at de generer andre. Jeg er ikke bekendt med, at vi i Danmark kan betale os fra at genere andre. I givet fald ville Stats- og Kommunekasse bugne af penge!
Kære Jane Bengtsen: Du appellerer til en omkalfatring af det danske velfærdssystem: ”Den, som nyder, skal også yde”! Det gør alle de omtalte ”skurke” og alle vi andre i form af en solidarisk indkomstskat, der kommer os alle til gode.
Med venlig hilsen
Inger Støtt
Hvis det ikke kan læses ud fra det, jeg har skrevet, præciserer jeg lige, at jeg ikke forventer, private skal betale for ændringer i vores vejsystem.
Men det kunne klæde parterne, som tjener på noget, der giver store trafikale udfordringer, skaber mange farlige situationer og bestemt ikke hjælper på forureningen, hvis de for byens og den øvrige turismes skyld ville arbejde aktivt for, at der findes ud af, hvordan man mindst muligt belaster de dele af byen, som på ingen måde er gearet og indrettet til den voldsomme trafikøgning. Der behøver ikke ske nogen alvorlige ulykker først.
Løsningerne må komme fra folk, der har forstand på trafikplanlægning; men presset skal komme fra dem, der er med til at skabe problemerne. Det synes jeg faktisk, de har en moralsk pligt til.
Nu har der jo ikke stået noget i artiklen om, at nogen skovler penge ind på krydstogt turismen. De involverede har en indkomst på det, og det er vel helt naturligt. Jeg tror ikke, nogen skovler penge ind i den stil, at der kan laves nye veje og købes el busser. Men mange har et udkomme af krydstogts branchen og godt for det. Man kan også vælge at positive briller på.
@Fr. Bengtsen. Det er en kommunal opgave at sikre den fornødne vej-infrastruktur i Skagen. Dit forsøg på at gøre erhvervsliv medansvarlig for samme, er noget pladder.
Det problem med alle vi andre turister løser sig. Vi kommer nemlig ikke mere. Skagen er ødelagt af krydstogtgæster. Det er umuligt at færdes på gaderne.Og det var os der der lejede os ind i ferielejlighederne igennem 40 år. Og spiste på spisestederne, det gør krydstogtgæsterne ikke.
Og så sidder jeg og tænker:
Hvor ville det dog klæde Cruise Skagen, JC Turist og alle I andre, hvis I, når I nu tjener så styrtende mange penge på krydstogtturismen, var aktive, når det drejer sig om at trafiksikre Skagen (og vel også Ålbæk) mod den voldsomme tunge trafik, I skaber.
Den tunge trafik gik før i tiden hovedsageligt til havnen, og der var veje, som var lavet til det.
Turisttrafikken var især campingvogne og busser (som slet ikke havde den størrelse, de har i dag), og her sørgede Skagen Kommune for at få etableret Bøjlevejen til Grenen, så trafikken via den smalle Sct. Laurentii Vej blev begrænset.
I dag skal ladcykler med små børn, større børn på egne cykler og i det hele taget både cyklister og gående færdes i en trafik, som man for længst har lukket for i andre byer, både af hensyn til farlighed og forurening med fossile brændstoffer.
Mange skagboer og også deltidsskagboer lægger nu deres dagligvarehandel langt væk fra bymidten. Det betyder, at “oseture” imed impulsindkøb i detailbutikkerne forsvinder, og man har lært at klare mange indkøb via nettet eller udenbys – og det fortsætter så året rundt, fordi man nu også har fundet ud af, at det er billigere. Den forpligtelse, man tidligere følte m.h.t. at handle lokalt er forsvundet, når den øjensynligt kun er vigtig uden for sæsonen. Jeg hørte på et tidspunkt en ældre person sige, at han nærmest følte sig til ulejlighed, når han kom ned i byen midt på dagen om sommeren.
Det er fint, I selv tjener så mange penge; det er godt, I skaber arbejdspladser (hvis de forsvinder andre steder, som savner skagboer og deltidsskagboer, skal det også tages med); men I har så også en forpligtelse til at være med til at skabe færrest muligt gener for alle andre i byen og ikke kun læne jer tilbage og tænke på, hvordan I får endnu flere penge i indtjening.
Jeg finder det pinligt, når jeg ser alle de turistfamilier, som kommer her af andre grunde end krydstogtturisterne, bevæge sig rundt i en trafik, som er så risikofyldt som her i Skagen.
Frederikshavn Kommune mangler desperat penge. Dem skal vi ikke skaffe alene uden hensyntagen til miljøet heroppe, så byråd og medarbejdere i kommunen har også en forpligtelse til at tænke langsigtet – og her mener jeg ikke kun fem år frem i tiden. Det samme har Toppen af Danmark og Destination Nord.
Så alle jer, som her bliver nævnt, bør erkende, at selvfølgelig kan I ikke øge turismen så voldsomt, som I gør, med den bystruktur der er lige nu.
Ingen af os kan alene løse de trafikproblemer, der er skabt; det er vi ikke uddannet til; men hvis I har en oprigtig interesse i byens daglige indbyggere og ALLE turister heroppe, bør I hjælpe med at presse Vejdirektoratet og kommunen, så der gøres et eller andet. De har de uddannede folk ansat.
Og JC Turist: det lyder som om, I så også har råd til, at udskifte nogen af busserne med ikke-fossildrevne, som kan køre rundt inde i byen, så man ikke skal cykle/gå rundt som om man befinder sig på H.C. Andersens Boulevard i København, før de begyndte at begrænse forureningen.
Lad nu være med at begynde med skriverierne om, at jeg er imod, at nogle tjener penge heroppe. Det er ikke det, som er mit budskab. Det er, at man dæleme også har forpligtelser, når man tjener så godt på noget, der giver gener for andre.