
Borgermøde om autocampere
15. januar 2025 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Socialdemokratiet Frederikshavn kommune inviterer til åbent møde, hvor emnet er autocampere i kommunen, primært rettet mod de udfordringer der er i Skagen.
Antallet af turister i autocampere er steget i de senere år og det er vigtigt at der er styr på parkering og ydelser til dem, ligesom det skal passe ind i Skagens dna.
Der er samlet nogle erfaringer og der er forsøgt løbende at lave nogle løsninger. Er det de rigtige? Er der nye forslag på vej? Har lokale nogle forslag?
Alt det vil vi gerne diskutere med borgerne i Skagenhallen på mandag.
Alle er velkommen til at deltage i debatten, der er gratis adgang.
“Vi har tidligere lovet at lytte til både borgerne i Skagen, turisterhvervet og autocampisterne, inden vi laver vort bud på en politik på området. Derfor håber vi at der kommer mange bud på, hvad der skal til, for at det kan blive en god oplevelse for både fastboende og Skagens mange gæster.”
Program:
18.00 Borgmester Karsten Thomsen byder velkommen.
18.05 Borgmesterkandidat Anders Brandt Sørensen fortæller om udfordringer og tanker om fremtiden for autocampere i Skagen.
18.20 Tonny Skovsted Thorup, direktør i Destination Nord og Nicolai Jacobsen Nissen direktør i Toppen af Danmark. Hvad betyder autocampere for turismen i Skagen og hvilke udfordringer/muligheder er der.
18.40 Debat. Ordstyrer Brian Kjær.
19.55 Tak for i dag
Der serveres en kop kaffe/the/øl/vand under mødet
Skagenhallen, mandag den 20. Januar kl 18.00-20.00
7 kommentarer til “Borgermøde om autocampere” under annoncerne.
Hej,
Jeg har ingen forstand hverken på camping eller autocamper. Men faktum er at der kommer flere og flere af dem.
Men det er da utroligt at man indkalder til et møde, uden man forinden fremviser hvilke erfaringer man har samlet, og hvilke forsøg der løbende er lavet af løsninger som ovenfor beskrevet, for således vil dem der kommer til mødet kunne deltage på et oplyst grundlag, og evt. forkomme med kvalificeret løsningsforslag.
John
Selvfølgelig skal Autocampere betale for at komme af medderes affald i lighed med campister på campingplads, uanset de ikke holder på en campingplads.
Hvis kommunen har lavet et forslag til en strukturering af de mange autocampere. Hvad er årsagen til at det ikke udsendt til alle på Skagens avis.
I kan holde endeløse møder, men der kommer endnu flere autocampere.
Sådan en skiderik koster 1 – 5,0 mio. kr. og skal bare have et sted og tømme deres lokum.
Vægtafgiften er fra 30.000,00 kr. og opefter i Danmark
Man skal bare have lavet nogle toilet tømnings faciliteter ude på Buttervej, og det er en skandale at disse faciliteter ikke er lavet allerede.
Man køber jo ikke en autocamper til nogle millioner for at holde på en campingplads.
De hygger sig virkelig på de store parkeringspladser ude på Grenen og ved den tilsande kirke.
Hvor kan der laves flere parkeringspladser i Skagen
MVH
Poul
Hej Brian Kjær!
Tak for svar!
Jeg kommer som repræsentant for DFAC, må jeg sende dig på mail et skriftligt indlæg / oplæg?
Mvh. Henrik L Andersen
Og den anden forening via service@dacf.dk
Er inviteret via formand@dfac.dk
Er der en grund til at man ikke har inviteret repræsentanter fra Autocamper foreningerne?
Autocamperrådet feks.
DFAC Danmarks (Frie Autocampere)
Vi er der helt sikkert villige til at bidrage med gode forslag 🙂
https://www.facebook.com/Autocamperraadet