Den Hvide Verden: Oplev hospitalet helt tæt på

Realityhospitalet, hvor man arbejder sammen om at hjælpe en akut tilskadekommen, er altid et stort tilløbsstykke.

Den Hvide Verden: Oplev hospitalet helt tæt på

18. januar 2025 - kl. 6:39 - af

Overvejer du en karriere inden for sundhedsvæsenet? Så kig forbi uddannelsesmessen Den Hvide Verden på Aalborg Universitetshospital den 28. januar og bliv inspireret til en fremtid, hvor du gør en forskel.

På Den Hvide Verden kan du få meget mere at vide om de mange jobs, man kan have på et stort hospital – og mød alle dem, der hver dag sikrer patienterne den bedst mulige behandling.

Fysioterapeut, sygeplejerske, portør, læge, sundhedsadministrativ koordinator (tidl. lægesekretær), radiograf, bioanalytiker og neurofysiologiassistent er bare nogle af de mange uddannelser, der bliver rig mulighed for at møde, se og opleve, når Aalborg Universitetshospital inviterer til uddannelsesmessen Den Hvide Verden tirsdag den 28. januar i Medicinerhuset på Aalborg UH, Syd.

Messen er ikke bare et sted, hvor man kan få brochurer og se på plancher. Den Hvide Verden er en aktiv uddannelsesmesse, hvor der er mulighed for ”at se med hænderne” og prøve nogle af alle de spændende ting, som sundhedsprofessionelle dagligt hjælper borgerne med.

Masser af blå blink

To gange afbrydes messen, når en tilskadekommen bringes akut ind på hospitalet efter en alvorlig trafikulykke.

Det sker i vores Reality Hospital, hvor man kan se, hvordan de forskellige faggrupper arbejder effektivt sammen om at hjælpe en traumepatient. Her bliver der mulighed for at følge dramaet på nærmeste hold.

Så hvad venter du på? Kom og bliv klogere på dit uddannelsesvalg.

Den Hvide Verden 2025 foregår i Medicinerhuset på Aalborg Universitetshospital, Syd, tirsdag den 28. januar fra kl. 15.00 til 17.30. Der er gratis entre, og tilmelding er ikke nødvendig.  

Læs mere om Den Hvide Verden 2025 på www.denhvideverden.rn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den Hvide Verden: Oplev hospitalet helt tæt på' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger