
Indlæg: Byudvikling skal videre – langsigtede løsninger er de eneste løsninger!
20. januar 2025 - kl. 15:02 - af Henrik Christensen
Vi nærmer os afslutningen på anden etape af vores byudviklingsprojekt for vores tre store byer. Byudviklingen er igangsat for at anvise mulighederne og retningen for såvel borgere som erhvervsliv i kommunen. I Socialdemokratiet er vi rigtig glade for denne langsigtede tilgang til planlægningen. Vi skal ikke hoppe fra tue til tue. Vi er nødt til at tage fat om de store spørgsmål nu, så vi kommer i mål med tingene. Rom blev ikke bygget på en dag – og erhvervs- og bosætningsudvikling skabes heller ikke uden en nøje og velovervejet planlægning.
Lige om lidt har vi planlægningen for Sæby, og vi glæder os til at skulle debattere den med alle, når den bliver fremlagt på et offentligt borgermøde af kommunen. Vi er selv spændte på indholdet.
Efter Sæby vil forvaltningen give sig i kast med byudvikling for Skagen. Og når den er færdig, skal vi også drøfte den.
Vi har allerede en færdig planlægning nu for Frederikshavn by. Her har vi allerede et fremragende afsæt for den konkrete udmøntning af planlægningen i lokalplaner, som skal øge mulighederne for at skabe rentable forretninger i midtbyen og gøre det mere attraktivt at bosætte sig her.
Der er gået et stykke tid, siden midtbyplanen for Frederikshavn var færdig, og vi har haft gang i mange andre ting i vores kommune. Men nu mener vi, at vi er klar til næste fase, hvor den gode plan skal omsættes til virkelighed og konkret planlægning. Dels er der brug for, at vi tager fat på planlægningsmæssige opgaver i Plan- og Miljøudvalget. Dels skal vi se på, hvad vi kan gå i gang med her og nu i Teknisk Udvalg. Derfor vil Socialdemokratiet bede forvaltningen om en konkret køreplan, så vi kan komme i mål med vores strategiske byplanlægning. Det vil vi gøre i første omgang for Frederikshavn Kommune – men vi mener også, at det er helt naturligt, at midtbyplanerne for henholdsvis Sæby og Skagen følges op med køreplaner for den konkrete implementering. Vi mener det nemlig, når vi siger, at byrådets politik ikke bare skal ende i en skuffe, men den skal i stedet omsættes til handlinger, der skal være til gavn og glæde for vores kommune, borgere og erhvervsliv.
Gitte Kiilerich(A), Formand for Teknisk Udvalg
Peter E. Nielsen(A), Formand for Plan og Miljøudvalget
Anders Brandt Sørensen(A), Socialdemokratiets borgmesterkandidat
5 kommentarer til “Indlæg: Byudvikling skal videre – langsigtede løsninger er de eneste løsninger!” under annoncerne.
Oplysningerne kommer fra Fox News i USA
Prisen blev diskuteret i et interview på Fox News, hvor værten nævnte den konkrete pris. Til det svarede Ogles:
– Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet. Det er vigtigt for Donald Trump at forhandle fra en styrkeposition, sagde Ogles i interviewet.
MVH
Poul
@ole bjerg lauritzen
Glem nu alt om kommuneplaner og andet øvl i Skagen Byting
Trump har har tilbudt 10.806 milliarder danske kr. for Grønland
Det skulle være 1,8 mio. kr. per dansker i følge Ekstrabladet
Grønlænderne skal naturligvis også have 1,8 mio. kr. ind på kontoen hver.
Fru Frederiksen er et fjols, hvis hun ikke skriver under sammen med Grønlænderne.
Så skal vi alle en tur på Mallorca i en uge med fuld all inclusive.
MVH
Poul
Det er godt at der arbejdes på en byplan for Skagen og gl. Skagen,
Men det vigtigste er dog at de mennesker som bor, lever og arbejder i byen, er delagtiggjort i ønsker / planer for deres by Skagen
Jeg har med interesse og undren læst de 3 socialdemokraters indlæg, og har i denne forbindelse efter flere gennemgange af indlægget et par ydmyge spørgsmål:
1. Hvad er jeres bud på planlægningen i Skagen?
2. Hvordan vil I skabe erhvervs- og bosætningsudvikling?
3. Hvad er jeres nøje og såkaldte velovervejede planlægning?
I skriver, at I har en færdig planlægning for Frederikshavn by. I den forbindelse, vil jeg gerne vide mere om jeres opfattelse af ”et fremragende afsæt for den konkrete udmøntning”. I forlængelse af lokalplanen for Frederikshavn by ville det da også være interessant at høre om jeres visioner og konkrete forslag til ”at kunne skabe rentable forretninger i midtbyen og gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Frederikshavn Kommune”.
I vil som politikere bede forvaltningen om em konkret køreplan for ovenstående – OKAY! Men hvilke inputs har I 3 socialdemokrater til jeres forvaltning? For jeg antager, at det stadig er politikerne og ikke forvaltningen, der skaber visionerne!
Kan I f. eks forklare, hvad I mener, når I skriver: ”…at midtbyplanerne for henholdsvis Sæby og Skagen følges op med køreplaner for den konkrete implementering”? I mine ører er det ”VRØVL og LATIN”.
Jeg er skuffet over, at 2 udvalgsformænd og en borgmesterkandidat ikke kan være mere konkrete og visionære end en lærebog i samfundsfag på c-niveau.
Med venlig hilsen
Inger Støtt
Som man siger tomme tønder buldre mest.
1. I skriver Frederikshavn Kommune, I mener vel Frederikshavn By?
2. Det I har skrevet kunne selv en elev fra folkeskolen i indskolingen skrive. Hvis man underskriver sig som formand og som borgmesterkandidat, så er der meget man kunne ønske sig – fx: Hvad er visionen fra ovenstående i de forskellige byer. Hvad tænker man eksplicit omkring Skagen og udviklingen heraf, hvilke strategi vil man gerne have og hvordan og hvad er tidshorisonten.
Socialdemokratiet får det svært til valget, hvis ovenstående er niveauet…
Hvor ville jeg inderligt ønske, at der lokalpolitikere med lidt mere indsigt samt gå på mod der ville stille op til kommunalvalget – Måske en slags lokalliste…