Stadfæstelse af kommunal afgørelse for byggeri på Auktionsvej

Foto fra den 16. januar 2025.

Stadfæstelse af kommunal afgørelse for byggeri på Auktionsvej

30. januar 2025 - kl. 6:33 - af

Plan- og Miljøudvalget præsenteres på udvalgets næste møde den 3. februar for en stadfæstelse af kommunens afgørelse i klagesag om dispensation til opførelse af bebyggelse på Auktionsvej 2 i Skagen samt afgørelse om, at byggeriet ikke er lokalplanpligtigt.

Byrådet besluttede 30. august 2023 at give tilladelse og dispensation til opførelse af en 34 m høj skorsten samt etablering af fast overdækning med forbindelsesgang i forbindelse med opførelse af nybyggeri på ejendommen Auktionsvej 2 i Skagen.

Den formelle tilladelse og dispensation blev givet af kommunen i starten af oktober 2023. Kommunens afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne. Denne fremførte samtidig, at man mente, byggeriet var lokalplanpligtigt og dermed fordrede udarbejdelse af ny lokalplan.

Planklagenævnet har den 29. november 2024 truffet afgørelsen i sagen. Planklagenævnet stadfæstede, at det ikke kan give medhold i klagen, idet klagenævnet finder, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation, og at det ansøgte projekt ikke er lokalplanpligtigt.

Link, hvor Planklagenævntes samlede afgørelse kan læses:

https://pkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/30bf597f-3ef4-40f3-8206-2a9f6453fc1c?highlight=

 

 

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “Stadfæstelse af kommunal afgørelse for byggeri på Auktionsvej” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Stadfæstelse af kommunal afgørelse for byggeri på Auktionsvej”

  • Jens Vadet Poulsen

    Ja, der er forskellige måder at udtrykke sig på !

  • Henrik Andersen

    Naturligvis – og godt for Skagen – fik de bagstræberiske vrøvlehoveder i Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne ikke medhold i deres klage.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stadfæstelse af kommunal afgørelse for byggeri på Auktionsvej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger