
Turisterne skal også bidrage
7. juni 2025 - kl. 8:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Af Theresa Berg Andersen, MF for SF i Nordjylland, Peter Larsen, SFs medlem af kommunalbestyrelsen i Aalborg, og Christina Lykke Eriksen, SFs medlem af kommunalbestyrelsen i Frederikshavn.
Hver sommer flokkes tusindvis af turister til vores nordjyske kyst, natur og byer. Og det forstår vi godt – vi har noget af det fineste i landet. Skagen, hvor havene mødes, og lyset har inspireret kunstnere i generationer. Løkken, med sine ikoniske badehuse og brede strande. Blokhus, der summer af sommerliv og store kulturarrangementer. Rebild og Nationalpark Thy, hvor stilheden og den rå, vilde natur taler for sig selv. Og Aalborg, som har rejst sig som en levende kulturby med moderne havnefront og voksende turisme.
Men det slider. På naturen, stierne, toiletterne, vejene – og på de lokale kræfter. Når der kommer mange gæster, stiger udgifterne også, og det er i sidste ende kommunerne og borgerne, der står med regningen.
Derfor mener jeg, at nordjyske kommuner skal have mulighed for at indføre en lokal turismeskat. En lille afgift – f.eks. på overnatninger eller parkering – som bliver i kommunen og bruges til at dække de ekstra udgifter, turismen medfører.
Pengene skal gå til det, der mangler i højsæsonen: bedre affaldshåndtering, flere toiletter, vedligehold af stier, grøn transport og ro til både natur og lokale.
Det handler om at sikre, at vi også i fremtiden har noget værdifuldt at tilbyde. Turismen skal være en gevinst, ikke en byrde.
Kommunerne skal selv kunne vælge. Men de skal også have lov til at handle. Det er sund fornuft. Og det er på tide.
13 kommentarer til “Turisterne skal også bidrage” under annoncerne.
I Nordjylland er der gået valgkamp i meningsudvekslinger og indlæg i diverse debatter. Jeg vil i den forbindelse sende en tak til spændende, lokale mennesker, jeg har mødt om formiddagen på Jørgens Spisehus (nu Spisehuset Skagen). For mig har mund til mund overbringelse af autentiske oplevelser og lokal viden fra Skawboer været særdeles spændende at få indblik i. Mange tak Iver, Kresten, Jens, med mange flere. En speciel tak til dig, John. Man slår sig på dig og din mening er ikke til købs. Det sidste kan mange politikere lære af!
At betale turisskat er jo hel normal når mantar på syden ferie. Ved ankomst til hotellet bliver man afkrævet et mindre beløp, som man naturligvis betaler, så hvorfor ikke indføre turistskat i Danmark, beløbet bør øremerkes til at vedlikeholde infrastrukturen som turister bruger.
Kan vi så venligst slippe idiotiske kommentarer som at indføre skat på hundelort og hvad ellers folk kan finde på at lire af sig.
Vær seriøs!
Poul Jakobsen. Mon ikke du skulle ha undersøgt hvad en levebrødspolitiker er, før du farer i blækhuset. Jeg tvivler på at et byrådsmedlem, kan leve af det vederlag de får!
@ Erik F Andersen
Din naivitet har ingen grænser
Parkeringspengene 4,4 mio. kr. går til almindelig drift i Søby Frederikshavn og Sæby og måske i kagen
Se nedenstående fra Frederikshavn Kommune
Overskuddet fra betalingsparkering indgår i Center for Ejendomme, Park og Vejs driftsbudget.
Det er helt alminelig at betale byskat i Tyskland
Men vore byrødder er fuldstændig tonedøve og venter kun på næste lønningsdag
Det er det som hedder levebrødspolitikere
MVH
Poul
Jeg synes det er en underlig tankegang at se så enøjet på turisme som værende en udgift. Jeg vil da meget hellere se på turismen som en indtægt (for kommunen).
Jeg kunne til nød forstå det, hvis man ville bruge skat til at regulere hvor mange turister der kommer, men der er Skagen efter min mening slet ikke.
Skruen uden ende det er ligegyldigt hvor mange penge der kommer i en kommune kasserne, er der altid underskud. Man burde måske nedlægge alle kommunerne, og lade regionerne styre driften i kommunerne, eller staten indsætter administratorer i kommunerne Dette ville nok være det bedste bud Kommunernes økonomi er et stort sort hul, og hvis ikke der kommer forandringer vil det altid være sådan ,og det er ligegyldigt hvor mange penge kommunerne får de kan ikke styre økonomien, Dette er bevisligt hvor Frederikshan kommune i den grad udmærker sig
Hør nu her turisterne ligger mange penge i Nordjylland det enste der sker ved at lægge flere afgifter på er at en måske to % bliver væk her fra så er der jo ikke tjent noget vær glad for dem der kommer de giver et pænt overskud
Det er præcis hvad man gjorde i Skagen kommune for år tilbage ved at indføre betaling for at parkere på kommunale parkeringspladser. Pengene som parkeringspladserne generede var øremærket til præcis det samme som artiklen beskriver.
Det var måske en ide at spørge ny Frederikshavn kommune hvor de parkerings genererede penge bliver brugt i dag?
Man kan vel ikke indføre en ny form for beskatning/betaling bare fordi man er “kommet til” at bruge pengene, man allerede genererer til formålet, på andet end de var øremærket til.
Pengene går jo nok bare til palmerne i Frederikshavn
Dårlig ide med bum afgift Hvad med lystbåde i Havnen Bespisning/Drikkelse er de fleste steder mega dyre Der kan afgiften måske hentes ☀️☀️
Indfør afgift på ferie hunde eller mega bøder på hunde lort så vi kan gå på byens fortove 😡😡🦮k
Vi kommer som turister ofte i Skagen, og kan se, hvordan naturen slides, så en turistskat er helt i orden. Det bør koste at ‘bruge’ naturen. Pengene kan så bruges til at udvide naturområder, så der sikres en øget diversitet i områder, hvor der ikke er turistpres.
Det må sikres at pengene bruges de rette steder og ikke blot indgår i de almindelige kommunale budgetter.
Hvad med bum afgift på alle veje ind i Nordjylland hvor pengene går til forbedring på veje toilet og naturen og så hvidere