Nøgletal om arbejdsmarkedet i kommunen

Nøgletal om arbejdsmarkedet i kommunen

6. oktober 2025 - kl. 6:34 - af

Når Arbejdsmarkedsudvalget holder dets næste møde den 8. oktober, får politikerne forelagt en række nøgletal for arbejdsmarkedssituationen i Frederikshavn Kommune.

Blandt de overordnede nøgletal kan nævnes, at antallet af fuldtidsarbejdspladser og fuldtidslønmodtagere i kommunen er faldet siden 2015. Faldet i antallet af fuldtidsarbejdspladser er primært drevet af et fald på 14% i industrien, som i høj grad er påvirket af lukning af Danish Crown (2023) og Martin Professional (2015).

Samlet set har der været en stigning på 40 fuldtidsarbejdspladser fra juli 2020 til juli 2025. I industrien er der knap 550 fuldtidsarbejdspladser færre i perioden. Handelsbranchen samt offentlig administration er derimod steget med knap 500 fuldtidsarbejdspladser.

Antal beskæftigede EØS-borgere (europæere uden for EU) er steget de seneste år i kommunen og er med til at holde antallet af fuldtidslønmodtagere oppe. Borgerne kommer primært fra Rumænien (617) og Polen (435) i 2024. 46,5 % af EØS-borgerne er beskæftiget i industrien.

Der var 261 beskæftigede ukrainere i 2024 – svarende til 128 fuldtidspersoner.

Andelen af erhvervsuddannelse fortsat høj

Færre borgere har en grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens en større og større andel har en bachelor eller videregående uddannelse.

Andelen med en erhvervsuddannelse er fortsat høj, men da der samlet set er færre borgere i alderen 15-69 år, er der 9,5% færre borgere med en erhvervsfaglig uddannelse i 2024 sammenlignet med 2014.

I juli 2025 har Frederikshavn Kommune med 2,7% den næsthøjeste ledighedsprocent i Region Nordjylland – kun overgået af Aalborg med 4,0%. Gennemsnittet for hele regionen er 2,9% i juli 2025.

Jobcenter Frederikshavn indstiller forud for mødet, at orienteringen tages til efterretning af udvalget.

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nøgletal om arbejdsmarkedet i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger