Danmarks næstbedste padel-spiller skifter til Skagen/Frederikshavn

Privatfoto.

Danmarks næstbedste padel-spiller skifter til Skagen/Frederikshavn

26. december 2025 - kl. 8:03 - af

Padel 99 og Skagen Padelcenter tyvstarter juleaften med en fantastisk gave til alle padel-elskere i Nordjylland. Emil Lilleøre skifter til Skagen/Frederikshavn Elite.

Den kun 20-årige aarhusianer, som er nr. to på den danske rangliste, siger farvel til PadelPadel og spiller de næste to sæsoner (hele 2026) i Skagen/Frederikshavn Elite.

– Jeg skifter til Skagen/Frederikshavn, fordi jeg tror på det elite-setup, de er i gang med at bygge op. Med en svensk toptræner i Pablo og jævnlig træning med de bedste i Sverige ser jeg gode udviklingsmuligheder. Det er selvfølgelig også et plus, at min makker Malthe spiller i samme klub, siger Emil Lilleøre.

Pablo Figueroa fortsætter som centertræner i Skagen Padelcenter og Padel 99, men får også ansvaret for elitedivisionsspillerne Emil Lilleøre, Malthe Nielsen og Sofus Brønnum. Træningen kommer til at foregå skiftevis i Padel 99 og Sverige.

– Jeg glæder mig til mange gode timer på banen i Frederikshavn og Sverige, og jeg har kun hørt godt om headcoach Pablo. Det glæder jeg mig til at være en del af, fortæller Emil Lilleøre.

Træner Allan Kolbro Nielsen, Skagen/Frederikshavn Elite, bruger ordet ”pavestolt”, når han skal beskrive tilgangen af Emil Lilleøre, der for fire uger siden vandt DPF1000 Finals 2025 sammen med Malthe Nielsen.

– Der er sket meget, siden vi 1. april 2024 stillede op med to svenske stjernespillere i en 1. divisionskamp i Hjørring. Vi rykkede op i Elitedivisionen for et år siden, og både i foråret og efteråret kvalificerede vi os til finalen. Ved siden af arbejder vi ihærdigt på at opbygge et attraktivt træningsmiljø for vores indtil videre 23 turneringshold i Skagen og Frederikshavn samt ikke mindst vores danske elitedivisionsspillere. Det sidste bliver i 2026 så attraktivt, at vi har været i stand til at lokke Emil Lilleøre hertil. Vi kniber os selv i armen, udtaler Allan Kolbro Nielsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks næstbedste padel-spiller skifter til Skagen/Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger