Skorstensbrand på Ruths Hotel
7. januar 2026 - kl. 12:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Klokken cirka 11.30 i formiddag blev brandvæsnet kaldt ud til en melding om skorstensbrand på Ruths Hotel. De lokale deltidsbrandmænd var hurtigt fremme på stedet, hvor de kunne konstatere, at der havde været ild inde i skorstenen i pejsestuen.
Branden var dog allerede gået i sig selv ved brandvæsnets ankomst, og der var derfor ikke behov for egentlig slukningsindsats. Der blev ikke brugt vand, men skorstenen blev grundigt kontrolleret og målt for temperatur for at sikre, at der ikke var risiko for genantændelse.
Målingerne viste, at der ikke var nogen fare, og situationen blev hurtigt erklæret under kontrol.
På tidspunktet for hændelsen var der ingen gæster på hotellet. Ifølge hotellets normale sæsonmønster er de første 14 dage af januar typisk uden gæster. Til gengæld opholder der sig i øjeblikket flere håndværkere på hotellet, som fortsatte deres arbejde uforstyrret under hele hændelsen.
Der er blevet tilkaldt en skorstensfejer til stedet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skorstensbrand på Ruths Hotel' til en bekendt