Tegning: Ida Gantriis.
Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 2026
10. januar 2026 - kl. 7:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kender du Danmarks sødeste kassedame m/k 2026? Så er det nu, du skal hjælpe ugebladet Hjemmet med at finde hende eller ham.
For 13. gang er det blevet tid til at kåre Danmarks sødeste kassedame, og igen i år har ugebladet Hjemmet brug for læsernes hjælp til at finde ham eller hende.
Kender du en kassemedarbejder, som fortjener et ekstra skulderklap, som gør noget ekstra for kunderne og gør dig glad, hver gang du handler, så skriv ind til Hjemmet med en begrundelse for, hvorfor netop din favoritkassemedarbejder har fortjent at vinde den eftertragtede titel. I år er der præmier for over 33.000.
Marianne Gram, chefredaktør for Hjemmet, siger:
”Hvert år bliver vi rørt over, hvor mange der skriver til os for at hylde alle hverdagens helte. Vi håber, at kunderne også i år vil hjælpe os med at finde Danmarks sødeste kassedame”.
Når Hjemmets redaktion har modtaget alle indstillingerne, udvælges fem finalister. Derefter er det op til læsere at stemme om, hvem der skal vinde prisen.
Danmarks sødeste kassedame 2025 var Aase Nielsen fra Lidl i Skive, der var helt rundt på gulvet, da Hjemmets journalist ankom til hendes kasse med to indkøbsvogne propfyldt med præmier.
”Jøsses en mandag! Jeg havde slet ikke sat nogen forventning op, og jeg er vildt rørt!” udbrød hun.
Skal din favoritkassemedarbejder overraskes og modtage prisen i år, skal du sende en mail, hvor du fortæller, hvem du indstiller, og hvorfor du synes, vedkommende er Danmarks sødeste kassedame m/k.
Husk at skrive både navn på den person, du indstiller, samt butikkens navn og adresse.
Send mailen til:
Danmarks.Soedeste.Kassedame@hjemmet.dk.
Mailen skal være hos Hjemmet senest mandag 2. februar 2026.
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 2026' til en bekendt