Ægte Skagen-stil midt i Skagen

Ægte Skagen-stil midt i Skagen

11. januar 2026 - kl. 6:44 - af

Denne charmerende bolig, opført i 2007 i klassisk Skagen-stil, ligger ideelt placeret i hjertet af Skagen med nem adgang til byens mest ikoniske områder. På få minutter kan man gå til Østerby med Brøndums Hotel og Skagen Kunstmuseum, ligesom gågaden med sine hyggelige butikker og specialforretninger ligger lige i nærheden. Havnen med de atmosfærefyldte Fiskepakhuse og populære restauranter nås også let til fods, hvilket giver en helt unik mulighed for at nyde byens livlige stemning året rundt.

Huset er opført på en 224 m² stor grund og rummer 118 m² velindrettet bolig fordelt på to etager.
I stueplan bydes man velkommen i en indbydende entré med sorte klinker og trappe til første sal, og under trappen findes et praktisk teknik rum. Badeværelset fremstår lækkert og moderne med gulvvarme, spabad, bruseniche, formstøbt vask, loftspots og en vaskesøjle med Siemens hvidevarer. Stuen har smukke trægulve og dobbelte franske døre til spisestuen, som ligeledes byder på trægulv, brændeovn og udgang til terrassen via dobbeltdør. Herfra er der åben forbindelse til køkkenet, der har klinkegulv og egen udgang til haven.

På første sal mødes man af et lyst repos med kvist og trægulv. Et godt værelse med kvist og indbygget skab følger, ligesom et ekstra stort værelse med både skab og kvist giver mange anvendelsesmuligheder. Soveværelset byder på god skabsplads, trægulv og direkte adgang til eget badeværelse med bruseniche og gulvvarme.

Alt i alt er Remisen en indflytningsklar og utrolig charmerende bolig, hvor man bor i gåafstand til stort set alt det, Skagen har at tilbyde, kultur, gastronomi, strand, havnemiljø og byliv.

En sjælden mulighed for at få en skøn bolig i et af byens mest attraktive områder.

Kontantprisen er kr.  3.695.000.-

Hør mere om denne attraktive ejendom hos SKAGEN Mægleren på telefon 7010 4622.

Ønsker du at se mere om Remisen 13, klik her: https://skagenmaegleren.dk/sag/15612664

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ægte Skagen-stil midt i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger