Foto: Claus Højbjerg.
Læserbrev: Støjskærm – nej tak
17. februar 2026 - kl. 6:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skal en 1,4 kilometer lang og 4 meter høj støjskærm fremover skæmme indkørslen til det enestående landskab på Skagen Odde?
Ja, det ser desværre ud til at blive virkeligheden, når den nye vej mellem Ålbæk og Skagen om nogle år står færdig.
Vejdirektoratet havde ellers i første omgang sagt nej til støjskærmen, fordi effekten slet ikke står mål med investeringen. Støjen fra den nye vej stiger nemlig så lidt, at det ifølge Vejdirektoratet ikke er hørbart for det menneskelige øre.
Men det argument har politikerne valgt at se stort på. Efter indsigelse fra nogle grundejere er de folkevalgte klar til at gribe dybt i lommerne og poste 21 millioner kroner i den monstrøse støjskærm – en helt uforståelig beslutning.
Det er jo netop det unikke landskab her på den øverste, smalle spids af Danmark, der gør vores område til noget ganske særligt. Det skal vi værne om og passe godt på.
Bastante støjskærme i metal og kompositmaterialer kan gå an ved indkørsler til større byer og i industriområder. Men de hører ikke til i det åbne land.
Jeg vil opfordre politikerne til at overveje støjskærmen en ekstra gang. Det praktiske arbejde med vejen er endnu ikke gået i gang, og det er stadig muligt at forhindre katastrofen.
Venlig hilsen
Claus Højbjerg, Bunken
8 kommentarer til “Læserbrev: Støjskærm – nej tak” under annoncerne.








Peter Højlund – enig i, at det ville være bedre at sætte hastigheden ned. Men i første omgang gælder det om at få stoppet støjskærmen. For når den først står der, er løbet kørt.
Christian – ja, lige præcist. Det kunne være sjovt at vide, hvor mange der rent faktisk ønsker den støjskærm. Så vidt jeg har forstået, er det aldrig blevet undersøgt.
Støjskærm eller glasmur,,,, hvornår var det nu at Berlin muren faldt den var en skærm der delte øst fra vest, nu foreslås at der på vej 40 Ålbæk —Skagen og så i den skønne natur det er fuldkommen tåbeligt,
Det skulle være spændende at få et overblik hvor mange der for og hvor mange der er imod.
Jeg er som den eneste fastboende der bor tættest på den nuværende vej ca. 28 meter fra hus til vejmidte og jegvil under ingen omstændigheder have støj skærm/ mur
Med venlig hilsen
Christian Guldager.
Skribenterne glemmer, at der er noget der hedder Naturbeskyttelsesloven- også mod støj-og der er grænseværdier, der skal overholdes!
En billig løsning er at nedsætte hastigheden til 60 km som man har indført syd for Ålbæk
i sommermånederne!
Stor ståhej for “næsten “ ingenting at vinde er hvad projektet er, når man kigger på de små fordele ved dette vækst projekt, som nu udmunder i noget mere ødelæggende og beskæmmende i form af en støjvæg.
Det er en skam at få mennesker kan få sådant et projekt ført igennem, fordi det for alt i verden skal ske og vi må forstå vigtigheden i det. Mener det vil gå over i historien som en fejltagelse, ellers vil jeg være den første til at indrømme min bedømmelse. Det er mest klædsomt og respektfuldt.
Jamen at bruge så mange penge for 2-3 mdr trafik, der vil skæmme den smukke natur. I guder, tænk jer nu om og brug pengene på noget andet.
Nej tak til sådan en skærm. Træerne giver i sig selv en form for støjværn.
Først mener grundejerne i området, at en udvidelse af vejen ikke er nødvendig, da spidsbelastningen kun er en kort periode og når den blir godkendt, vil man have støjskærm, det hænger da ikke sammen.
Håber da at beslutningstagerne denne gang sørger for en ordentlig undersøgelse af støjniveauet, inden man starter på så grimt et projekt, som et støjværn er.
Støjskærm,,,,,
Da jeg kørte med øl og hentede det i Hjørring til Skagen,så jeg kartoffelavler Holger Bæk gik med en stor træstok (udfordrende som en passer )og med nøjagtighed stikke den ene spids ned i jorden og der efter drejede han den anden spids ned i jorden,,,der ved var alle huller lavet med samme afstand ,,derefter kom Holger Bæk en lille kvist af et grantræ,🌲 og det er dem der står ved hovedvejen ( billede)
Kunne man ikke gøre kunsten efter i stedet for at bruge en i
min verden grim og usmageligt støjskærm .
Tror Holger ville vende sig i graven