Læserbrev: Støjskærm giver mere støj
21. april 2026 - kl. 6:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sommerhusejerne nord for Ålbæk er ved at score et klart selvmål.
En planlagt 1,4 kilometer lang støjskærm skal dæmpe lyden fra trafikken på hovedvejen ud for sommerhusene – men nu viser det sig, at skærmen kan få den stik modsatte virkning.
En nyopført støjskærm langs motorvejen i Aalborg har nemlig slet ikke haft den ønskede effekt. Til Nordjyske oplyser en række grundejere, at de tværtimod oplever mere støj fra vejen efter opførelsen af støjskærmen.
De erfaringer skal vi lytte til heroppe nordpå.
Det er nemlig slemt nok, at støjskærmen i høj grad vil skæmme indkørslen til vores unikke landskab her på Skagen Odde. Men helt galt er det jo, hvis skærmen oven i købet forværrer problemerne med støj.
Heldigvis er løbet ikke kørt endnu, og det er frem til årsskiftet stadig muligt at forhindre katastrofen.
Jeg vil opfordre sommerhusejerne nord for Ålbæk til hurtigst muligt at rette henvendelse til de relevante myndigheder og få støjskærmen taget af bordet.
Venlig hilsen
Claus Højbjerg, Bunken
8 kommentarer til “Læserbrev: Støjskærm giver mere støj” under annoncerne.










K,K. Madsenhvem påstår at det skulle være dokumenteret. Men skulle officielle målinger vise en positiv effekt af støjmuren, kan man vel ikke bruge det til nogetsom helst, såfremt man som en af de beskyttede føler, at støjen er blevet værre end før murens opførelse. Og den følelse er der et folketingsmedlem og andre, der øjensynlig har.
Dokumentation på dokumentation!!!!!!!
Der skal IKKE noget støjhegn op på det smukkeste stykke vej til Toppen af Danmark. Det er totalt forrykt! Det må da alle nord for Knasborg Å da kunne se.
Jeg er klar til at modtage alle de dunk i hovedet for mit synspunkt, fra de, der ikke kan se fornuften i dette.
Citat: “Nu vil et lokalt folketingsmedlem, der bor i området og oplever støjen, have
sagen undersøgt”. Det vil det lokale folketingsmedlem jo netop fordi det er en udokumenteret påstand!
@K.K. Madsen
Du kan læse mere her:
https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/225-millioner-for-mindre-stoej-men-beboere-oplever-det-modsatte/6001706
K. K. Madsen – ja, det er husejernes oplevelse. Men det er relevante erfaringer, som vi bør lytte til, inden vi bruger 21 millioner skattekroner på en bastant støjskærm, der på ingen måde vil pynte i landskabet.
Du kan læse artiklen her (dog betalingsartikel):
https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/225-millioner-for-mindre-stoej-men-beboere-oplever-det-modsatte/6001706
K.K. Madsen og så har Nordjyske også artikel om emnet var deres betalingsmur. Ikke at det på nogen måde er videnskabelig dokumentation, men såmænd bare oplevelser fra almindelige folk i nærområdet.
K.K. Madsen måske ikke nogen videnskabelig dokumentation, men åbenbart oplevelser folk langs opført støjvæg har, hvis ellers artikler i EB står til troende.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kostede-225-millioner-beboerne-oplever-ingen-forskel/11154998
En udokumenteret påstand