En ny ældrepolitik i kommunen

En ny ældrepolitik i kommunen

15. november 2017 - kl. 13:37 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Irene Hjortshøj, byrådskandidat for Socialdemokraterne:

At være ældre i dag er ikke det samme som at være ældre for bare 20 år siden. Derfor skal vi i Frederikshavn Kommune også tilpasse vores ældrepolitik til nutidens ældre samt tilpasse politikken til det stigende antal af ældre, som vi får i disse år.

For det første lever vi længere. Samtidig er ældre længere tid i egen bolig, end hvad tilfældet var for ikke så mange år siden. Derfor er en af grundstenene i en ny ældrepolitik at sørge for, at vi opfører flere ældretilpassede boliger, der modsvarer nutidens krav og ønsker. Boliger der kan fungere som samlingssted for de ældres familie. Mange ældre, som jeg taler med, er optaget af, at de kan have børn, børnebørn og anden familie på besøg i eget hjem. Antallet af kvadratmeter per bolig skal derfor øges. Og muligheden for at få hjælp i eget hjem skal sikres.

Vi skal i det kommende byråd arbejde for at diskutere og synliggøre ’fremtidens ældrebehov’ også i Frederikshavn kommune. Dette skal udvikles i samarbejde med Ældrerådet og med Handicaprådet, så vi sikrer at komme hele vejen rundt og få en så komplet politik som muligt. Det vil jeg sætte på dagsordenen i den kommende byrådsperiode.

Såvel Ældre- som Handicaprådet har i den kommende byrådsperiode været fremragende samarbejdspartnere for byrådet, og det skal de have ros for.

Desuden skal vi fortsat have øje for, at ældre får mulighed for at blive i deres lokalområde, hvis de får behov for en plejehjemsplads eller en aflastningsplads. Og ikke mindst at plejepersonalet skal modsvare mængden af arbejdsopgaver.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En ny ældrepolitik i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger