
Det var her på Pier 2 manden, cirka klokken 2, blev reddet op af vandet.
Mand reddet op fra havnen
20. oktober 2019 - kl. 7:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Natten til i dag blev en mand reddet op af Skagen Havn af mandskab fra Skagen Redningsstation.
En fisker hørte manden råbe om hjælp fra det kolde vand. Fiskeren fik fat i manden, men han kunne ikke trække ham op af vandet, så han holdt manden flydende. En medarbejder ved Skagen Havn kom til stedet og tog over med at holde fast i manden, indtil Redningsstationen kort efter nåede frem, og fik manden op af vandet.
Manden var underafkølet, men ved bevidsthed, da han i ambulance blev kørt til Hjørring sygehus.
Hvordan, og hvor manden var faldet i havnen vides ikke, ligesom der ikke, her til morgen, vides noget om mandens tilstand.
3 kommentarer til “Mand reddet op fra havnen” under annoncerne.
















Hej. Jeg vil gerne takke alle dem der var med til at redde mit liv og især fiskeren, der har hørt og reddet mig.
Jeg håber vi en dag kan mødes, så jeg personligt kan sige tak. Du er fantastisk.
Tak
Urbaniak Krzysztof
(Kommentar modtaget fra Urbiniak og rettet til af webredaktøren)
Helt enig, Rikke.
Den helt unge fisker, der fandt ham og holdt ham flydende burde indstilles til en medalje. Godt gået.