
EDC Ole Bo præsenterer Cassiopeiavej 3, Skiveren
4. maj 2020 - kl. 11:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Idyllisk sommerhus i Tversted Plantage – Drømmer I om at bruge weekender og ferier i naturskønne omgivelser – så er Cassiopeiavej 3 i Ålbæk et oplagt valg. Her møder I et charmerende sommerhus opført i Tversted Plantage, hvor I kommer helt tæt på skovens dyr og den smukke natur.
Som bonus ligger huset under to kilometer fra kysten med nogle af Nordjyllands mest ikoniske seværdigheder tæt på og endda kun 20 minutter i bil fra Skagen. I kan også tage turen til Tversted By, der frister med spisesteder, specialbutikker, antikforretninger og gallerier.
Når I ankommer til ejendommen, bemærker I straks den fine, sortmalede bolig, der emmer af autentisk sommerhushygge, mens de høje træer bidrager til den eventyrlige atmosfære. Huset breder sig over 64 veludnyttede kvadratmeter, og i 2015 har man renoveret og malet taget. Senere i 2016 er der lavet nyt badeværelse, mens man har udskiftet regnvandsfaskinerne og vandrør i huset. Samme år er der indsat vandvarmer og etableret en brønd, og i 2017 blev vandledningen ud til skellet skiftet.
I kan se frem til to stuer en suite, der begge har en fantastisk atmosfære, der understreges af den stemningsskabende brændeovn med glasrude samt kiplofterne. Den ene stue har endda en sprosset dobbeltdør, der fører jer videre ud i haven, mens de brede vinduespartier forkæler rummet med masser af sollys. Det tosidede køkken passer til boligens stil, og her er alt, hvad I har brug for, når middagen skal tilberedes.
Sommerhuset har desuden to værelser samt et brusebadeværelse og en separat entre. Til matriklen hører også en carport med brændeskur, et rum med plads til haveredskaber og et opvarmet anneks, hvor anvendelsesmulighederne synes uendelige.
Haven er vidunderlig, og her er rigelig plads til bord- og bænkeopstillinger, mens de mange grønne planter og den flotte træterrasse understreger det rekreative skovpræg, der hersker på hele grunden.
Ansvarlig mægler
Max Olesen, Ejendomsmægler MDE
Link: https://www.edc.dk/alle-boliger/ålbæk/9982/cassiopeiavej-3/?sagsnr=99903716
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'EDC Ole Bo præsenterer Cassiopeiavej 3, Skiveren' til en bekendt