
Hvornår er det tid til at forlade dit job?
9. juli 2022 - kl. 8:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Har du gået og tænkt på at sige dit job op? Har du måske allerede opdateret dit CV, så det er klar til at blive sendt afsted, men du tør ikke tage det sidste skridt? Her tager vi et ekstra kig på nogle af de tegn, der fortæller dig, at du bør skifte job.
Tegn på, at du skal sige jobbet op
Der kan være mange gode grunde til at sige sit job op – også mange, som vi ikke når at nævne her – så lyt altid til din mavefornemmelse. Her nævner vi nogle af de mest klare tegn på, at du skal støve CV’et af og komme i gang med jobsøgningen igen.
Du føler, at du sidder fast
Nogle gange rammer du en væg, og du føler ikke, at der er flere muligheder for dig. Din professionelle og personlige vækst er simpelthen gået i stå. Da det ikke altid er en let beslutning at skifte job, er det altid en smart at tjekke, hvilke muligheder der findes på din nuværende arbejdsplads, før du bevæger dig videre. Der kan være muligheder for udvikling, du måske har overset.
Du gør alt for at undgå arbejde
Højst sandsynligt startede du dit job med vis spænding og entusiasme. Hvis du oplever, at du bliver så træt af det, at du vil gøre alt for undgå det, udsætte det eller prokrastinere, så kan det være et tegn på, at det er tid til at stoppe – eller som minimum tage sig en ordentlig pause. Når du får det hele på afstand, føler du måske ikke, at du er kørt sur i det hele, og du kan finde entusiasmen og gejsten igen. Hvis det ikke er tilfældet, skal du måske overveje at stoppe permanent.
Giftig arbejdsplads
I dag er ord som ”giftig” og ”toksisk” måske gået hen og blevet buzz words, men det er ikke noget, du bør ignorere. Hvis du gang på gang oplever, at arbejdskulturen er giftig, og at folk ikke behandler hinanden med respekt, så kan det få alvorlige følger – både fysisk og psykisk. Brug hellere tiden på at komme videre og væk. Du kan i sidste ende føle dig udmattet og udbrændt – man skal tage burnout alvorligt.
Arbejdet har en dårlig indflydelse på din person
En sådan type arbejdsplads kan også have en dårlig indflydelse på dig. Måske tager du nogle af de gifte eller dårlige vaner til dig, og du begynder måske at opføre dig både upassende, uetisk og uden respekt for andre i dit privatliv. Vær opmærksom på dette, og lyt nøje, hvis folk tæt på dig giver udtryk for bekymring: Det er nemlig et stensikkert tegn på, at det er tid til at sige op.
Vent ikke til sidste øjeblik
Udsæt ikke jobsøgningen til allersidste øjeblik, hvor du først står med håret i postkassen. Inden det brænder helt på, skal du holde dig orienteret med jobmarkedet, men også sørge for at holde dit CV opdateret. Da kravene til CV ændrer sig med jævne mellem, kan det være en god idé at finde CV-skabeloner og gode tips online. Hvis du vil skifte fra din nuværende sektor til en helt ny, kan det også være smart at holde det in mente under dets opsætning.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvornår er det tid til at forlade dit job?' til en bekendt