80 + 40 års jubilæum

80 + 40 års jubilæum

1. april 2025 - kl. 7:45 - af

For 80 år siden, den 1. april 1945, ankom ægteparret Esther og Frederik Stenbroen til Skagen. De købte Urmager Julius Jensens urforretning og skabte her en solid og succesfuld forretning, som de drev med omhu og dedikation i 40 år.

“Jeg har ofte hørt fra kunder, at min far var en ordentlig mand og en hædersmand – det er nok der, jeg har det fra,” fortæller sønnen Finn Stenbroen med et smil.

Den 1. april 1985, efter 40 års drift, overtog Finn og hans søster forretningen. Gennem de næste 40 år har Finn videreført familiens håndværk og tradition med stor passion, altid omgivet af glade kunder og fantastiske kollegaer.

“Nu er vi kommet til 1. april 2025, og jeg kan se tilbage på 40 år i forretningen. Jeg arbejder i øjeblikket på at sælge optikafdelingen og håber, at der vil komme en ny ejer, som vil kunne bruge mig et par dage om ugen. På den måde kan jeg langsomt begynde at trappe ned, uden helt at trække mig væk,” forklarer Finn.

Finn ønsker samtidig at udtrykke sin taknemmelighed til byens borgere og forretningens trofaste kunder.

“Tak til alle vores kunder for 40 års samarbejde. Det har været en fornøjelse, og det er det stadig. Vi fortsætter indtil videre med vores sædvanlige drift.”

På jubilæumsdagen i  dag  bliver der ikke holdt nogen officiel reception, men butikken byder på hygge og samvær med dem, der har lyst til en snak og lidt godt til ganen.

 

1 kommentarer til “80 + 40 års jubilæum” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “80 + 40 års jubilæum”

  • kjeld ove rokholm, Norreled 2, 1

    Tusind tak for kaffe og kage, det var meget hyggelight of tillykke,

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '80 + 40 års jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger