Søndergaard F åbner i dag

Søndergaard F forhandler blandt andet tøj fra PBO, som er et dansk kvalitetsmærke.

Søndergaard F åbner i dag

3. april 2025 - kl. 6:39 - af

I dag kl. 10.00 åbner tøj- og livsstilsbutikken Søndergaard F på Skråvej 6F (Skagen Butikscenter).

Indehaver Tina Søndergaard Frederiksen har arbejdet på højtryk for at blive klar til åbningsdagen.

– Det er altid hektisk, når du skal åbne en butik, men vi er selvfølgelig klar, og vi glæder os helt vildt til at byde skagboerne velkomne i Søndergaard F, siger Tina Søndergaard Frederiksen.

Søndergaard F sælger tøj, sko og brugskunst, blandt andet fra PBO, Rue de Femme, Billi B, Meraki, Nailberry, Nicolas Vahé, House Doctor, Nordal, La Vida og UYUNI.

For at fejre åbningen er der forskellige åbningstilbud de første tre dage. Man kan spare 20 procent på puder, plaider, tæpper, tasker, tørklæder, bælter og Meraki-produkter, og der er op til 50 procent på tøj fra udendørsstativer.

Søndergaard F ligger i gården bag Tonnys Blomster. Der er altså ikke tale om en placering i selve gågaden.

– Det stiller krav til, at vi er synlige, så skagboer og turister opdager butikken. Lykkes det, er vi fortrøstningsfulde, for vores butik bliver inspirerende at besøge, lover Tina Søndergaard Frederiksen.

Hun har drevet Søndergaard F i Frederikshavn i næsten seks år, men har nu besluttet at flytte butikken til Skagen. Butikken i gågaden i Frederikshavn lukker i løbet af maj. Den er dog lukket torsdag i forbindelse med åbningen i Skagen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søndergaard F åbner i dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger