GF 76 vinder Nordjyske Banks Foreningspris

På billedet er det Susanne Holst (tv) og Claus Anderseen ( th) fra Nordjyske Bank. Fra GF 76 er det Henriette Hermansen og Josefine Løvgreen.

GF 76 vinder Nordjyske Banks Foreningspris

27. marts 2026 - kl. 16:15 - af

Der er nu fundet tre vindere af Nordjyske Banks Foreningspris 2026. En af dem er Skagen Gymnastik Forening, der er et godt eksempel på det gode foreningsliv, som prisen er sat i værk for at hylde. Foreningen modtager 50.000 kr., som blandt andet skal bruges på nye redskaber.

Der er ingen tvivl om, at der findes mange stærke foreninger og lokalsamfund rundt omkring i Nordjylland. Det kan bankdirektør i Nordjyske Bank Claus Andersen konkludere efter afslutningen på konkurrencen om dette års foreningspris, hvor hele 218 foreninger var indstillet.

– Den fortsat store interesse for prisen viser os, at nordjyderne stadig bakker højt op om foreningslivet, og det glæder os. Vi ved nemlig, hvor stor betydning foreningslivet har for mange nordjyder. Derfor er vi også glade for at kunne hæve beløbet på dette års pengepræmie, der nu lyder på hele 50.000 kroner til hver af de tre vindere, lyder det fra Claus Andersen.

Blandt de tre vindere er Skagen Gymnastik Forening, hvor frivillige arbejder for at fremme glæden ved gymnastik og motion hos foreningens 280 medlemmer. Foreningen tilbyder alt fra rytme- og springgymnastik til børnehold og yoga.

Vi er meget glade for prisen og pengepræmien, der gør, at vi kan købe nye redskaber til vores gymnastikhold. Vores redskaber bliver brugt nærmest hver dag, og de trænger til en udskiftning – både for vores gymnasters sikkerhed, men også for glæden ved at have nye, fine redskaber, hvor de kan udvikle på deres spring, fortæller Ann-Sofia, der er frivillig i foreningens bestyrelse.

Det er nordjyderne selv, der har indstillet og stemt på de foreninger, de mener fortjener prisen. De ti foreninger med flest stemmer gik videre til finalen sammen med ti yderligere foreninger blandt de indstillede. Her blev de tre vindere af Foreningsprisen udpeget af en uafhængig dommerkomité.

I Skagen Gymnastik Forening er der plads til folk i alle aldre, og det var særligt det, dommerkomitéen baserede valget på. Derudover er foreningen med til at styrke det lokale sammenhold i Skagen og omegn samt glæden ved idrætten. Vi glæder os over at kunne støtte foreningen, så de kan købe nye redskaber til glæde og gavn for deres gymnaster, afslutter Claus Andersen fra Nordjyske Bank.

Foruden Skagen Gymnastik Forening var det Volleyballklubben Vendsyssel og Aalborg 89ers, der løb med prisen og en tilsvarende pengepræmie.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'GF 76 vinder Nordjyske Banks Foreningspris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger