Så er årets første krydstogtanløb i havn
18. april 2026 - kl. 7:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Krydstogtskibet Viking Vela fra Viking Cruises er netop ankommet til Skagen, hvor det for første gang gæster Skagen.
Ombord befinder der sig 943 gæster, hovedsageligt fra USA, samt 35 fra Storbritannien, 28 fra Australien og 20 fra Canada.
I anledning af skibets første anløb – et såkaldt “First Call” – afholdes der i løbet af dagen en plaketteceremoni ombord. Her vil næstformand i Cruise Skagen, Peter Møller, officielt byde kaptajnen og besætningen velkommen.
Efter planen forlader Viking Vela igen Skagen kl. 18.00.
Anløbet markerer samtidig starten på en travl krydstogtsæson. I alt er der anmeldt 105 anløb, og hvis skibene ankommer med fuld kapacitet, vil 244.339 krydstogtgæster besøge Skagen frem mod sæsonens afslutning den 3. december.
Derudover vil skibene tilsammen medbringe næsten 83.000 besætningsmedlemmer i løbet af sæsonen.
Næste krydstogtanløb er også Viking Vela, der kommer tilbage til Skagen på onsdag.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er årets første krydstogtanløb i havn' til en bekendt