Spirituspåvirket bilist kørte ind i elskab
16. maj 2026 - kl. 7:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag aften den 13. maj rykkede en patrulje fra Nordjyllands Politi ud til Skagen, efter at en mandlig bilist var kørt ind i et elskab. Det var vidner på stedet, der kontaktede politiet efter uheldet.
Bilisten slap heldigvis uskadt fra påkørslen, men politiet mistænkte hurtigt, at han var påvirket af alkohol. En alkometertest viste en promille på 1,9.
Manden blev derfor sigtet og anholdt, hvorefter han blev taget med til politistationen i Frederikshavn. Her fik han udtaget en blodprøve, som skal indgå som bevis i sagen.
Den mandlige bilist nægtede umiddelbart forholdet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spirituspåvirket bilist kørte ind i elskab' til en bekendt