Galleri Grenen præsenterer nye kunstnere ved fernisering
3. juli 2026 - kl. 5:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag den 4. juli klokken 14.00 inviterer Galleri Grenen/Grenen Kunstmuseum til fernisering, hvor en række nye kunstnere bliver præsenteret for publikum.
Galleriet udvider sin faste kunstnerskare med Frederik Kløve Jacobsen, Mikkel Ibsen, Elisabeth Tuborg Josephsen, Line Andersen, Lene Frederiksen, Louise Stubberup, Kathrine von Godt og Irma Haase. De bliver en del af et galleri, som i forvejen repræsenterer 30 kunstnere med et bredt udvalg af kunstneriske udtryk.
Ved ferniseringen bliver der mulighed for at opleve de nye værker, møde flere af kunstnerne og høre mere om deres arbejde. Gæsterne bydes desuden på et glas, mens de kan nyde en hyggelig eftermiddag i kunstens tegn.
Ferniseringen finder sted lørdag den 4. juli klokken 14.00, hvor alle interesserede er velkomne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Galleri Grenen præsenterer nye kunstnere ved fernisering' til en bekendt