Blid yoga og mediativ sang ….
5. august 2026 - kl. 5:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
….på Skagen Odde Naturcenter, ved Kari Hamre og Lene Juul Iversen.
Tag en pause fra hverdagen og oplev en eftermiddag, hvor bevægelse, musik, kunst og arkitektur mødes.
I de smukke rammer på Skagen Odde Naturcenter inviterer vi til en sanselig oplevelse for både krop og sind. Omgivet af kunst og Jørn Utzons karakteristiske arkitektur skaber vi et rum med plads til ro, nærvær og fordybelse.
Eftermiddagen begynder med blid yoga ved Lene fra Yoga På Toppen. Gennem rolige bevægelser, bevidst åndedræt og en afsluttende afspænding får kroppen mulighed for at slippe spændinger, finde ro og skabe plads til nærvær.
Herefter inviterer den klassiske sopran Kari Hamre til en stemningsfuld oplevelse med meditativ sang, gong og syngeskåle. Sang, klang og rummets særlige akustik skaber en rolig og sanselig afslutning på eftermiddagen.
Der kræves ingen erfaring med yoga eller meditation – blot lysten til at give dig selv et par timer med ro, nærvær og inspiration.
Du er meget velkommen til at komme i god tid og opleve naturcentrets aktuelle udstillinger, inden arrangementet begynder.
📍 Skagen Odde Naturcenter, Bøjlevejen 66, Skagen
📅 6. august 2026
🕞 Kl. 15.30–17.30
🎟️ 245 kr
Billetter kan købes her: TILMELDING | Minhjemmeside
Praktisk: Medbring egen yogamåtte. Du er også meget velkommen til at tage et tæppe og en pude med, så du kan sidde eller ligge ekstra behageligt under afspændingen og den meditative musik.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Et samarbejde mellem Skagen Odde Naturcenter, Kari Hamre og Yoga På Toppen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Blid yoga og mediativ sang ....' til en bekendt