Ny direktør tiltrådt i Frederikshavn Kommune

Ny direktør tiltrådt i Frederikshavn Kommune

7. august 2026 - kl. 16:27 - af

Frederikshavn Kommune har fået en ny direktør. Ulla Wernberg-Møller har siden mandag haft sin daglige gang på rådhuset, hvor hun er tiltrådt som en del af kommunens direktion.

Ulla Wernberg-Møller er uddannet cand.jur. og har desuden en master i offentlig ledelse. Hun kommer med solid erfaring inden for både økonomisk styring, strategisk udvikling og ledelse i den kommunale sektor.

Senest har hun været ansat i Ikast-Brande Kommune, hvor hun fungerede som chef for socialafdelingen. Her har hun arbejdet med en række centrale velfærdsområder og opbygget betydelig erfaring med ledelse og udvikling af kommunale tilbud.

I Frederikshavn Kommune får hun ansvaret for Center for Handicap og Psykiatri, Center for Sundhed og Ældre samt Center for Kultur og Borgerservice.

Med ansættelsen af Ulla Wernberg-Møller og Søren Aakjær, der ligeledes er tiltrådt for nylig, er kommunens direktion nu fuldtallig.

Der er store forventninger til det kommende samarbejde, og kommunen ser frem til at drage nytte af de erfaringer og kompetencer, som den nye direktør bringer med sig.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny direktør tiltrådt i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger