Drachmann var havets store fortæller
19. august 2026 - kl. 7:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I morgen den 20. august kl. 20 fortsætter Drachmannaftnerne i Bamsemuseets café på Oddevej 2A.
Temaet for denne aften er ”Sange fra havet”, som er titlen på en af Drachmanns mange digtsamlinger. Det var jo ikke kun som marinemaler, Drachmann var inspireret af havet mange af hans digte og noveller er præget af hans kærlighed til dette voldsomme element, og ikke mindst de, der hentede deres føde der. Enten de kom fra Hornbæk eller Skagen.
Fællestitlen for sommerens aftner er også i år ”På café med Drachmann”, og det refererer jo til Drachmanns drøm om at skabe en litterær cabaret, hvor forskellige kunstnere optrådte med forskellige digteres værker.
I Drachmann-Kvartettens version er det blevet til, at første del af aftenen omfatter Drachmann-tekster, mens anden del indeholder tekster af andre nordiske forfattere. Ind i mellem fortælles om de forskellige digtere.
Drachmann-Kvartetten består af ægteparrene Birgit og Poul Bernth og Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard.
I torsdags var der totalt udsolgt, så det vil være en god idé at bestille billetterne, som koster 150 kr. på bernthskagen@gmail.com. De kan naturligvis også købes ved indgangen, hvis man vil tage chancen..
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Drachmann var havets store fortæller' til en bekendt