Røde Kors i Skagen – hjælp og fællesskab lige her i lokalområdet

Arkivfoto.

Røde Kors i Skagen – hjælp og fællesskab lige her i lokalområdet

23. august 2026 - kl. 7:57 - af

Røde Kors er ikke kun en international nødhjælpsorganisation – det er også en helt lokal indsats, som hver dag gør en forskel her i Skagen. Vores arbejde bygger på frivillighed, nærvær og et stærkt lokalt fællesskab, hvor mennesker hjælper mennesker i deres eget nærområde.

I Skagen er vi især kendt for vores store, flotte og velfungerende genbrugsbutik, som både skaber midler til hjælpearbejdet og fungerer som et socialt samlingspunkt for frivillige. Butikken er hjertet i meget af vores lokale aktivitet, og den gør det muligt for os, at støtte udsatte borgere i området.

Men Røde Kors i Skagen er meget mere end genbrug. Vi arbejder løbende på at styrke omsorg og støtte til mennesker, der har brug for et medmenneske tæt på. Det kan være gennem lektiehjælp til børn og unge, en vågetjeneste for mennesker i livets sidste fase eller andre lokale aktiviteter, der skaber tryghed og fællesskab.

Vi har brug for flere frivillige, der vil være med til at løfte det lokale arbejde. Måske har du lyst til at give en hånd i butikken, starte lektiehjælp op eller være en del af vores omsorgsindsatser.

Lige nu søger vi også en chauffør til at tømme vores 4 containere lokalt i Skagen.

Uanset hvad du bidrager med, bliver du en del af et varmt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden – og hvor du gør en konkret forskel for mennesker i Skagen.

Har du lyst til at være med, så kontakt gerne næstformand Anita Borup på anitor@rodekors.dk

Du kan også læse mere om Røde Kors’ arbejde på www.rodekors.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Røde Kors i Skagen – hjælp og fællesskab lige her i lokalområdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger