Illustrationsfoto.
Gratis undervisningsmateriale skal hjælpe skolebørn …..
17. september 2026 - kl. 7:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
….. i Nordjylland med at navigere i livet online.
Sidste år var elever fra Himmerland, Aalborg og Vindblæs blandt de nominerede i Telenors #digitalpænt-konkurrence, og Vindblæs Friskole løb med den regionale sejr. Nu kan nye 4.-6. klasser hente det gratis undervisningsmateriale og deltage i årets konkurrence om 10.000 kroner til en fælles oplevelse.
Sidste år deltog skoleklasser fra hele Region Nordjylland i Telenors undervisningsforløb #digitalpænt om digital dannelse. Blandt de nominerede var Vindblæs Friskole, Klostermarksskolen i Aalborg og Sortebakkeskolen, og det blev 5.A fra Vindblæs Friskole, der vandt den regionale konkurrence.
Nu åbner Telenor igen for #digitalpænt, hvor elever i 4.-6. klasse gratis kan arbejde med digital dannelse, fællesskab og de dilemmaer, de møder online.
Billeder, der deles uden samtykke. Misforståelser i klassechatten. Konflikter, der starter på skærmen og fortsætter i skolegården. Det digitale liv fylder i mange børns hverdag, og netop står emnet højt på den politiske dagsorden. Regeringen har varslet et opgør med mobiltelefoner i skolen og et lovforslag om en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier er netop sendt i høring. Men børn møder digitale fællesskaber længe før, og derfor er der også brug for undervisning i digital adfærd og trivsel.
“Aldersgrænser og mobilfri skoler kan være vigtige redskaber, men de kan ikke stå alene. Børn har også brug for et sprog for grænser, fællesskab og god adfærd online. Med #digitalpænt får de mulighed for i trygge rammer at tale om konkrete dilemmaer sammen med deres klassekammerater og lærer og selv tage medansvar for det digitale fællesskab,” siger Isabella Emilie Birkbøll, direktør for People & Corporate Affairs i Telenor.
Som afslutning på forløbet kan klasserne udarbejde deres eget manifest for god online adfærd og deltage i årets #digitalpænt-konkurrence, hvor der er 10.000 kroner på højkant til en fælles oplevelse.
Sidste år arbejdede mere end 26.500 elever i 4.-6. klasse med #digitalpænt. Siden Telenor lancerede programmet i 2016, har knap 90.000 skoleelever fået redskaber til at passe på sig selv og hinanden online.
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 900 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





.gif)











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gratis undervisningsmateriale skal hjælpe skolebørn .....' til en bekendt