Illustrationsfoto. Der bliver holdt åbent landbrug flere steder i landet. Det tætteste på Skagen er i Bindslev.
Kom tæt på køerne til Åbent Landbrug
18. september 2026 - kl. 5:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Søndag den 20. september bliver der mulighed for at komme helt tæt på livet på landet, når Borrisholt I/S på Hirtshalsvej 22 i Bindslev åbner dørene som en del af Åbent Landbrug 2026.
På gården Solbakken driver Frederik og Alisa sammen med Frederiks far en moderne mælkeproduktion med omkring 320 jerseykøer og 60 småkalve. Gården råder desuden over cirka 300 hektar jord, hvor der blandt andet dyrkes majs, græs og korn til køerne.
Gæsterne får mulighed for at opleve køerne og høre mere om hverdagen på gården og den danske mælkeproduktion. Der vil også være smagsprøver fra Arla og mulighed for hygge ved bålet med skumfiduser.
For familien bag Borrisholt I/S er Åbent Landbrug en anledning til at invitere folk indenfor og vise, hvordan hverdagen ser ud på en moderne dansk gård.
– Vi glæder os til at byde folk indenfor og vise vores bedrift frem, fortæller familien.
Åbent Landbrug finder sted over hele landet, hvor en række landbrug åbner stalddørene for offentligheden.
Kilde: Landbrug & Fødevarer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






.gif)



_1_1_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom tæt på køerne til Åbent Landbrug' til en bekendt