Skawdyk gik på jagt efter affald på bunden af havnen

Skawdyk gik på jagt efter affald på bunden af havnen

22. september 2026 - kl. 6:46 - af

Flasker, dåser, cykler, indkøbsvogne og et hav af andre genstande kom med op, da medlemmer af Skawdyksøndag var i vandet for at rydde op i lystbådehavnen.

Syv dykkere fra Skawdyk hoppede i vandet i omkring to timer, mens to personer stod på kajen og hjalp med at få de mange fund løftet op. Oprydningsdykket er en del af et samarbejde mellem Skawdyk og lystbådehavnen, hvor dykkerne samler affaldet op fra havbunden, mens havnen sørger for at få det kørt væk.

Og der var nok at tage fat på.

Som altid bød dykket på lidt af hvert – herunder en række flasker og dåser, som måske kan fortælle historier om gode fester på bådene i havnen.

Der blev også fundet flere cykler, både de klassiske modeller drevet af rugbrødsmotor og cykler med elmotor. Især elcyklerne er Skawdyk glade for at få op af vandet, da batterierne ikke hører hjemme i havmiljøet.

Blandt de øvrige fund var plastikbakker, dele fra kalecher, indkøbsvogne og -kurve, solbriller, køkkenudstyr, spande, koste og dæk.

Selvom affald i havnen naturligvis ikke hører hjemme på havbunden, understreger Skawdyk, at det ikke nødvendigvis er alt, der er endt i vandet med vilje.

Det blev blandt andet tydeligt under gårsdagens oprydning, hvor vejret pludselig slog om med kraftige regnbyger og blæst. Vinden kan hurtigt tage fat i løse genstande på kajen eller bådene og sende dem en tur i vandet.

Selvom der stadig bliver fundet en del affald, oplever Skawdyk en positiv udvikling.

Der tales ofte om mængderne af plastik i havet og om affald i havne, men siden Skawdyk begyndte at gennemføre oprydningsdyk i lystbådehavnen, har de oplevet en klar forbedring.

Sammenlignet med det første år, hvor dykkerne gik på jagt efter affald på havbunden, bliver der i dag fundet mindre og mindre affald.

Det tyder på, at der heldigvis bliver passet bedre på lystbådehavnen, og at færre ting ender på havbunden.

For de forbipasserende blev oprydningsdykket samtidig lidt af et tilløbsstykke. Mens dykkerne arbejdede under overfladen, kunne folk på kajen følge med i, hvad der kom op fra havbunden.

Alt i alt blev det en god formiddag med både praktisk oprydning, interessante fund og lidt ekstra underholdning for dem, der lagde vejen forbi havnen.

 

Privatfotos.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skawdyk gik på jagt efter affald på bunden af havnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger